- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
65

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65 Fra Eniser-Depeschens Dage.



af sin Ære og Ret, var det kun, fordi det i sin Sønderrevethed
ikke vidste, hvor stærkt det var. Nu, hvor aandelige og retlige
Baand knytter den tyske Stamme jo længere des inderligere
sammen, nu, hvor Tysklands Rustning ikke længere byder Fjenden
nogen Aabning, har det i sig selv Vilje og Kraft til at afværge
ny franske Voldsomheder."

Den 19de Juli var det Kongens Moder, Dronning Luises
Dødsdag. Hvert Aar paa denne Dag besøgte Kongen hendes Grav i
Mausoleet i Charlottenburg Slotshave, og han forsømte heller ikke
under de nuværende bevægede Forhold sin sønlige Pietetshandling.
For de fleste Tyske staar Dronning Luise som en legendarisk
Skikkelse, hvis tidlige Død skyldtes Sorg over den Ulykke, Napoleon
havde forvoldt hendes Fædreland. Det symbolske i Sønnens
Andagt ved Moderens Grav, 60 Aarsdagen efter hendes Død, just
som han staar i Begreb med at drage Sværdet mod Arvefjenden,
har fæstet sig dybt i den almindelige Bevidsthed i Tyskland og
givet sig Udslag i mange baade allegoriske og virkelighedstro
Gengivelser af dette Moment.

Medens Kongen var i Charlottenburg, havde Le Sourd
overrakt den franske Krigserklæring. Kl. 2 samledes Rigsdagen
paany, og Bismarck fik straks Ordet. Med sædvanlig Stemme,
uden ydre Tegn paa Bevægelse sagde han kun følgende: „Den
franske Gesandtskabssekretær har i Dag overrakt mig Frankrigs
Krigserklæring. Efter de Ord, Hs. Majestæt nylig har rettet til
Rigsdagen, har jeg intet videre at føje til Meddelelsen om denne
Kendsgerning". Endeløse Jubelraab fulgte disse Ord.

Hermed var Forhandlingernes og Ordenes Tid forbi; inden
mange Dage faldt det første Skud.

A. Hvass.

Tilskueren. 199&

5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free