Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Fru Heibergs Ridder. Med en Efterskrift af M. Galschiøt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Fru Heibergs Ridder. 78
Naar jeg citerede den, var det, fordi jeg her syntes at høre
en Genklang af Folkets Røst, i en vulgær Form naturligvis, men
ganske karakteristisk. — Hvis Kierkegaard har ærgret sig over
den, er det imidlertid ikke, fordi han fandt den faktisk urigtig. Det
Indtryk, den unge Jfr. Pätges har gjort paa ham, svarer temmelig
nøje til det, hun gjorde paa Slagtersvendene og Konsorter, men
det udtrykkes selvfølgelig i andre Ord. Hvor han taler om sin
Skuespillerindes (o: om Johanne Pätges’) Ungdommelighed betegner
han den ved „Livlighedens Spil af Kræfter", den „livsfriske,
righoldige Uro", „den glade, livsfriske Oprindelighed", hun er
„overgiven", „hendes Skælmeri er uudtømmelig rigt", „hendes Koketteri
(og aldeles uden Koketteri er en saadan Skikkelse utænkelig) er
ikke andet end et lykkeligt, ungdommeligt Sinds glade, sejrrige
Bevidsthed om sin ubeskrivelige Lykke" (se Bladartiklerne S. 160).
Saaledes forholder det sig altsaa med denne „literære
Tilsnigelse", som det hedder i Hr. Jørgensens ridderlige Sprog.
Hr. Jørgensens næste Anke vedrører følgende Sted i
Artikelen af 7de Febr.:
Man ser af hendes (Fru H.’s) Skrift, hvor hun paavirkes af det
wexschallske Hus, da hun faar sit Hjem der; hun istemmer den kaade Tone,
hun hører om sig, det aktørmæssige kommer op i hende. Da hun fæster Bo
hos Fru Gyllembourg, faar Karret et helt nyt Indhold, hun føjer sig efter de
ny Omgivelser saa fuldstændig, at hendes Ord siden lyder som Ekko af Heiberg
eller hans Moder. Vil man have Rede paa hendes korte Forlovelseshistorie,
maa man sikkert gaa ud fra denne Paavirkelighed hos hende. Den Fortælling,
hun selv har om dette Forhold, er aabenbart pyntet. Det er lidet rimeligt, at
Forlovelsen fra første Færd har staaet for hende som den Ubesindighed, hun
som Fru Heiberg vil gøre den til, eller at hun straks er bleven saa afvisende
og isnende kold overfor Hvid, som hun fortæller. Saa havde han nok for længst
lugtet Lunten. Man tør formode, at «de er komne temmelig godt ud af det,
saa længe hun var hos Wexschalls, og at det først er gaaet op for hende, at
hun har været forblindet af en ond Magt, den Gang hun flyttede.
Heri finder Hr. Jørgensen en „Sigtelse for, at ogsaa
Forholdet til C. Hvid i hendes Fremstilling er forvansket." Og over
for de Insinuationer, der er lagt i de anførte Linjer, vil han da
fremføre, hvad der af samtidige Vidnesbyrd kan vides om den
paagældende Forlovelse.
Han fortæller derefter om et lille Bind med Smaadigte,
Sentenser, Epigrammer og Prosastykker, skrevne med Hvids Haand
og skænkede af ham til Jfr. Pätges, da hun i Juni 1829 rejste til
Norge. Bogens Indhold har Hvid dels selv forfattet, dels oversat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
