Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
95
synge og danse. Nej! saadan en sej og but Drukkenskab, saadan en stædig
Drilskhed, saadan en aa-gaa-Fanden-i-Voldsk Ligegladhed der kom frem her i
hans Tonefald og i Legemets Holdning og Bevægelser! Som ved et Trylleslag
manedes op for én en Type paa en uddød Menneske-Art, man saa pludselig
lyslevende en af Renæssancetidens ægte Soldebrødre. Det er at skabe en
historisk Skikkelse paa Scenen! Hvor blegnede ikke Coquelins beundrede
Lands-knegt-Figur i „rAventuriére" som en blot og bar udklædt Boulevard-Pariser
fra Anno 1890, naar man sammenlignede den i Tankerne med denne fuldendte,
fuldendt geniale Præstation!
Men saa de, som skulde spille Stykkets ideale Figurer: Hertugens og
Violas og Olivias Fremstillere? Ak, ja af dem brødes al finere Harmoni mellem
Digterværket og dets Udførelse, de gav ubarmhjertigt det skønne Stykkes
Karakteristik og Rytme til Pris. Der maatte man se Shakespeares forelskede
Hertug Orsino komme vandrende ned mod Lamperækken i Hr. Madsens
Skikkelse, tung, afmaalt, paa et Par tankefulde graa Tricot-Ben. Og han blev
ved at være langsommelig og sindig og sendrægtig, tog sig nu og da til
Panden, som om han havde lidt Hovedpine, saa ud for sig med et Blik, der skulde
synes dybt, talte dæmpet, vemodsfuldt, en Smule drømmerisk. Det var hele
den vanlige Emil Poulsens-Erotik, den, der vil bilde Folk ind, at den er stærk,
fordi den viser sig svag, vore Teatres dovne Erotik nu om Stunder, fad og flov
som dovent 01 eller doven Vin. Kender monstro Hr. Madsen slet ingen anden?
Aner han ikke, hvad det vil sige at „lide Kærlighed44 ;som Benedict kalder det i
,Stort Besvær"); eller har han aldrig set (som det hedder i samme Stykke), hvad
dog en Mand, der er saaledes stedt, „er for en kostelig Skabning, naar han gaar
omkring i Trøje og Bukser og lader sin Forstand blive hjemme"? Nu, i det
mindste kan Hr. Madsen da vel læse. Lad ham saa læse igen Hertug Orsinos
allerførste] Replik: „Hvis det er sandt11, siger Hertugen, „at Forelskelse næres
af Musik, saa spil for mig, overfyld mig med Musik, for at min Forelskelse
kan forspise sig paa Musik og blive syg og dø deraf. Gentag den Melodi! den
smelted’ hen saa blødt . . . Nej! nej! hold op! hold op! Melodien lyder ikke saa
kælent nu, som den lød før!" Taler her en Mand. som sværmer tungsindigt,
eller en, som jages hvileløs og forpint afsted? Og i 2den Akts 4de Scene
forsikrer Hertug Orsino: „Som jeg er, saadan er hver trofast Elsker: — ustadig,
lunefuld i al sin Idræt, — kun at han holder fast det Væsens Billed, — han
elsker’. Og Narren, som er bleven hentet for at synge, men straks skikkes
bort igen, ler ham satirisk ud: „Skrædderen gøre din Trøje af trefarvet Taft!
thi dit Sind er som Opalen, der spiller i alle Farver. Saadanne stadige Mænd
skulde sendes til Søs, hvor de kunde faa noget at bestille alle Vegne og styre
deres Kaas til alle Kanter; for naar man ingensteds vil hen, kommer man
længst*. Er det tydeligt? Men hvis en Skuespiller endelig hverken selv har
folt eller har iagttaget eller blot kan forstaa den Art Lidenskab, saa lad
ham gaa i sit Lønkammer og til sin Direktør og sige: at hvad han saa end
ellers kan du til, til at spille Shakespeare duer han ikke! Thi han kan da kun
forøge Antallet af dem, der sejtræder Livet og Farverne og Glansen ud af
tie underskønneste Dramaer, som nogen Tid er skrevne.
Og Fru Oda Nielsen som Viola? Man skulde tænke, at en
Skuespillerinde, som vilde noget, og som kunde nopret, maatte takke Guderne paa sine
Knæ, hver Aften hun fik Lov til at se^’e at levendeirore en saa henrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
