- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
108

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Kvægpest.

siger i sin Dissertation, ligesom en Støver, der leder efter Harer
og Hjorte, støvet efter Hornkvæg udi alle Landets Vr^aer og
Vinkler. Men, hvad værre er, denne Pestilentz har forrykket de
naturkyndiges Concepter, og hvad Medici har ordineret i deres
Recepter, har hyppigen desto hurtigere befordret Kvægets Død–*

„Nej," afbrød Præsten ham mildt og nikkede langsomt og
betydningsfuldt, „denne Syge kan ej læges af Menneskenes Haand,
og jeg erkender og kysser med allerstørste Ærbødighed og
Veneration dette store Guds Ris, hvormed han hjemsøger os alle som
en naadelig Fader, den vi alle i Aand og Sandhed bør paakalde
og tilbede, men jeg tror og bekender, at den samme — ja den
samme store Gud, som er Naturens og Universi Stiftere haver sin
Vilje med os, som det ej bør sig, at vi Menneskekryb stamper,
stritter og strider imod, allerhelst som Herren idelig hører vores
Bøn og Paakaldelse."

Hver Gang Præsten talte, lagde Madammen Hovedet paa Siden
med sløve Øjne, ligesom en And, der blunder, men naar
Professoren tog Ordet, spillede Øjnene nysgerrigt og spændt i det
fede Ansigt.

„Ej" sagde Professoren, „I Præster betjener jer nu fast
alene af argumenta theologica, — men hør nu, min gode Hr.
Anders. Det er ingenlunde en ordinaire Gontagion, der
grasserer, hvilket man ser af adskillige Symptomata. — Gud giver
Evner og Forstand dem at bruge, og jeg holder nu fore, at en
Hypothesis om usynlige Insekter som causa morbi er saare
sandsynlig; ti man haver jo Menneske-Pest, Kvæg-Pest, Heste-Pest,
Hønse-Pest, Træers og Planters Pest–-"

Der var hørt Skridt udenfor, og nu bankede det pludselig
haardt paa Døren.

„Det er Bønderne, som vil tale med vor Far," sagde Konen.

„Ja Bønderne," sagde Professoren ærgerlig over de idelige
Afbrydelser, „de bestyrkes ved denne Calamitæt udi deres
for-maledidede Overtro og Vankundighed. Jeg siger, Almuen er som
skøre Æg, der ikke taaler at røres ved, jeg siger, de er som skøre
Æg, hvoraf Blomme og Hvide let udflyder, og Skallerne er kun et
ubrugeligt Vehiculum, og der bliver deraf intet uden Vind, intet
uden Sult og Elendighed for dem selver og deres Herrer. — Dog
jeg haver stævnet dem hid, og vil I som jeg, Hr. Anders, da lader
vi dem trine ind, at faa dem i Tale."

Præsten rejste sig med samme stilfærdige Mistillid i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free