Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Johs. Jørgensen: Vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinter.
Un* åme, qui revitnt ä Baudrlau-e.
Vers.
O det hvide Hus bag de høje, sorte Popler!
og den vaade Nat med den hvide Maanes Lampe
— den vaade Tøvejrsnat, da Jordens Digler bobler
og gærer og dufter og aander blege Dampe.
Ak — Maanen hvid som Sølv bag de sorte Poplers Grene
og Havekroners Knipling mod den maaneblaa Luft —
jeg vandrer kendte Veje — og er, som fordum, ene —
og mit Hjerte er sygt af døde Dages Duft.
Jeg standser ved et Gærde ind til en gammel Have —
jeg standser, jeg stirrer, bedrøvet og alene;
jeg aander en Liglugt fra de døde Tiders Grave
og drømmer om en Kvinde under disse sorte Grene.
O Nat i December, du blide, blege Kobler —
du ser, jeg er bedrøvet, og du ser, jeg er alene —
o det hvide Hus bag de høje, sorte Popler —
og et Møde med en Kvinde under disse nøgne Grene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
