- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
156

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

Romaner.

Det er gjort med stor Bravur — det Kulturbillede af Italien
i det 18de Aarhundredes 2den Halvdel, som Schandorphs Roman
skildrer, — en Tid, der ellers er lidet tiltrækkende og underlig
uren og udvisket i Konturerne, en Rokoko, som er ganske
anderledes svær at bestemme end den i Versailles. Men der er megen
Glæde over Karakteriseringen af Figurer og Sæder, og Farverne
er paasatte med Djærvhed og Sans for det pittoreske. En
Meta-stasiosk Opera seria, en Beaumonde-Promenade i Cascinerne, et
Natteoverfald paa Landevejen mellem Florens og Rom af lejede,
men underkøbte Banditter, nogle Soireer i et Kardinalpalads i
Rom — den Slags Livsbilleder er kraftigt og muntert malede.
Hvor gnistrer ikke Sommersolen over Vognpromenaden i Cascinerne
paa de lakerede Hjul, de forgyldte Fadinger, Damernes Atlask,
og hvor klirrer det ikke fornøjeligt af Skinner og Bidsler og
smelder af Piskesnært; og hvor komisk højtidelig kommer Kongen
af Englands tykmavede Karosse adstadig spaserende med de 4
Heste, den guldgallonerede Kusk med Paryk og Nakkepung paa
den høje Buk, de to statuestive Tjenere bagpaa med velnærede
Silkelægge, opkrammet Hat og bredt udstruttende Skøder! Hvor
langsomt-langsomt snegler den vidtskrævende, tunge
Kardinalkarosse afsted ad den slette Landevej til Rom, indtil den endelig
i Mørkningen hopper hen over Brolægningens toppede Sten i Via
Flaminia og kører ind under Porta del popolos hultlydende
Hvælving! Og hvor parodisk skræver den lille tykke Kastrat ind paa
Scenen i Cæsars Feltherredragt og bukker sveddrivende, med
Haanden paa Hjertet, naar han har slynget sine helt kvindelige
Soprantriller ud over Salen! — Ogsaa Fortællingens talrige Figurer
er udkastede med en bred Pensel i typiske og populære Træk.
Den raa og fordrukne Karl Edward Stuart, i hvem der dog endnu
er Ruinen af en Helt og en kongelig Værdighed, der nu og da
glimter frem — den altid huldsalig smilende Pave med den bløde
Cellostemme og den kloge Myndighed — den unge Monsignore Consalvi,
iskoldt affabel og med det fineste, kløgtigste Smil om Munden —
den entreprenante og dristigt-spirituelle Parvenu Beaumarchais og
Neckers entusiastiske og deklamerende Datter ... de er
allesammen stillede paa Benene og satte i Gang af en livlig og frisk
Fantasi, der hurtig er paa det rene med sine Personer og er
tilfreds med at trække de iøjnefaldende og afgørende Omrids op.
Intetsteds er der — hverken i Figurer eller Sceneri — noget
særlig dybt eller ejendommeligt nyt i Opfattelsen; men der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free