Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’186
Ernest Renan.
Han gik først lige til det, der fængslede ham mest, Jesu
Personlighed. Og han gjorde for at nærme sig den et Skridt
som ingen, der vilde skildre Jesu Levnet, før ham havde gjort.
Han rejste over til Palæstina og fyldte sine Øjne og sit Sind med
Indtrykkene af de Steder og Egne, hvor Jesus havde levet og vandret.
Jordbundens og Bjærgenes Former, Flodernes Løb og
Søernes Leje er i Aartusender ens. I Østerland har desuden
Teltenes og Husenes Former, Klædedragtens Snit, Sysselsættelsernes
Art, den ved Klimaet bestemte Levevis i Aartusender holdt sig
uforandret, saa Renan til en Begyndelse indsugede en levende
Forestilling om, hvorledes de Naturforhold og de Omgivelser
havde været beskafne, i hvilke den civiliserede Verdens religiøse
Grundforestillinger blev til.
Hans Jesus er aandfuldt opfattet, blødt udført, en Statuette
af Elfenben. Stilen mangler Sikkerhed og Storhed, ikke Finhed.
Renans Ubestemthed var ham her nu og da i Vejen; hans
Lyst til at sige ja og nej. Voltaire havde sagt nej, Teologerne
ja; som uenig med begge bekræftede og benægtede han
undertiden i ét Aandedræt. Hans fra først af alt for store Respekt for
Overleveringen skadede især de ældste Udgaver af Værket. Han
kan her ikke siges fri for et valent Forhold til Kilderne. Idet
han tager det fjerde Evangelium som Kilde fra det første kristelige
Aarhundrede, kommer han til paa uhistorisk Maade at sværte
Jesu Karakter. Hans Blik har trængt igennem Tidernes Taager
og skuet mangt et Træk, som synes at have hørt den store
Skikkelse væsentligt til; men undertiden lever han sig for
personligt ind i den, moderniserer den uvilkaarligt og tillægger den
sine Yndlingsegenskaber, saaledes f. Eks. naar han kalder Jesus
Grundlægger af „den store Lære om den oversvævende Ringeagt*.
Man faar nu og da det pinlige Indtryk, at han selv har staaet Model.
Renan elsker Jesus, som han elsker de store blide og vise.
Ganske saaledes elsker han Marcus Aurelius. Han har til Gengæld
en levende Antipati mod de voldsomme, Fanatikerne, Handlingens
Mænd i Religionens Verden. Paulus er ham imod som Luther.
Renan voksede under Behandlingen af sit store Emne.
Alt som Arbejdet skred frem, blev han det i højere Grad voksen;
alt som det formede sig under hans Hænder, fik han en stedse
mere beroligende Følelse af sin aandelige Overlegenhed. Og med
den stigende Overlegenhed fulgte stigende Ligegyldighed for
Omverdenens Omdømme om ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
