Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’190
Ernest Renan.
tager sig hensigtsstemmende ud, fordi Muligheden af Liv afhang
af den Ændring, der er indtraadt.
Darwinismen berører imidlertid slet ikke de højeste
Spørgsmaal, sysselsætter sig ikke med den oprindelige Livsdrift, den
Stræben (nisus), som er Bevægelsens Princip.
Matematiken er som bekendt en stor Tautologi; hvor
indviklede Beregningerne og Maalingerne end bliver, der er altid lige
meget paa begge Sider af Lighedstegnet, og alt lader sig føre
tilbage til Identitetssætningen a = a. Men ogsaa Verdensaltet er
en stor Tautologi. Loven om Kraftens Bevaring viser os det
saaledes: intet Støvgran og ingen Bevægelse kan forsvinde; alt er
kun Omsætning; i den store Forbrænding tilintetgøres intet;
Summen er uforanderligt den samme.
Ikke des mindre er Verden ikke rolig. Derfor mener Renan
sig berettiget til at forudsætte et Maal i Naturen og til at tale om
en Guddom. Denne Guddom er Livsdriften og Maalet er, som
Hegel sagde, Bevidsthed. Naturen stræber mod en stedse mere
fuldkommen Bevidsthed. Renan udtrykker det saaledes, at den
lille Høst af Fornuft, af Højsind, af Skønhedsværker og Visdom,
som enhver Planet i Løbet af sin Levetid formaar at indhøste,
det er Maalet for denne Planet, som Gummi er Gumniitræets
Formaal. Vi tror at iagttage et lille Overskud af Fornuft og Godhed
i enhver Tidsalder og afleder deraf Troen paa et Fremskridt.
Men hvorledes sikre dette Fremskridt og denne lille, sluttelige
Indhøstning?
Dens Skæbne kan undertiden afhænge af én Mand eller
nogle faa Mænd. Verdensudviklingen kan saa let blive aførudt.
Den kristelige Dogmatisme afbrød den i tusend Aar. Man kan
tænke sig den afbrudt af Barbari eller af Inkvisition eller af lav
Egenkærlighed. De for den almindelige Udvikling nyttige Mennesker
er yderst faatallige, lette at udrydde eller lamslaa. Man betænke
blot, hvor mange Religionerne og Despotierne har tilintetgjort,
eller alene saadanne Magter som Inkvisitionen i Spanien eller
Regeringen i Rusland.
Det er en tom Tanke, Forestillingen om at omvende
Jordens to Milliarder Mennesker til Fornuft et for et. Det er
umuligt, og det er heller ikke nødvendigt. Det gælder ikke om, at
alle Mennesker ser det sande, men om at det ses af nogle faa og
at Overleveringen bevares. Abels Teorier er ikke mindre visse,
fordi der paa Jorden kun er et hundrede Mennesker, som forstaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
