Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Niels Møller: Ørnen og Skarnbassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ørnen og Skarnbassen.
Men aarle den flyver at lede
i grønne Dale om Rov;
tryg den drager paa langvejs Færd
og lader sit Hjem alene:
hvor findes en Fjende fjærn eller nær?
Da pusler det sagte i Redens Ris;
Æggene røres paa sælsom Vis
ud mod de yderste Grene;
langsomt vandrer de Spand for Spand,
mens Timerne sniger sig sene;
saa skubbes de over den låve Rand,
der stryger et Glimt , i Solens Brand,
og de knuses mod Dybets Stene. —
Men Skarnbassen sidder en Stund i Ro
og hviles i Ørnens Rede,
saa sejler han hjem til sit ringe Bo
og brummer af gammel Vrede;
sin Vinge han vel maa spænde,
han haver saa lang en Vej.
Men hele den tindrende Nat til Ende,
fløj Ørnen om Fjældet og skreg.
III.
Ørnen er bleven en jaget Fugl,
kan ikke sin Yngel værge;
i stejle Skove den søgte Skjul,
hvor nøgne Fyrre raadner paa Rod,
bag øde, isnende Bjærge;
den vogted sin Rede i Sol og Slud
og gøs af Kvide og Hunger,
vilde ikke flyve om Føde ud,
inden dens Æg blev Unger.
Men nødtes den dog af sin slunkne Bug, —
hvor listig den drog, hvor snart den strøg
over Dalens Kedel og Markens Dug,
hvor vildt den jog, og hvor haardt den fløj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
