Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Chr. Feveile: Stakkels Sommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Stakkels Sommerfugl. 210
Det var hele Svaret paa fire aldeles fortvivlede Sider, der
naturligvis begyndte med en Undskyldning og for Resten var saa
fulde af Besværgelser, Smigrerier og Superlativer, at ethvert
fornuftigt Menneske, d. v. s. enhver, som ikke var forelsket, vilde
sige, at enten maatte den, der havde skrevet Brevet, være gal,
eller ogsaa var det kun skrevet for at gøre Nar af hende, det
var skrevet til.
Det var det hele Svar, og saa havde det denne Ro og
Kulde i Udtrykket, som kun det spanske Sprog besidder. Men
bag denne Kulde luede alligevel, ligesom hendes eget hede Blod bag
den fine Huds fornemme Kølighed, et Krater af flammende Løfter
og hede Muligheder. — Hvem var hun, og hvad vilde hun mig?
Det Spørgsmaal havde hidtil beskæftiget mig og ængstet mig.
Det Hus og det Strøg, hun boede i, sagde mig, at hun tilhørte
en rig Familje. Og den franske Frisør skraas overfor, som jeg
hver Dag besøgte, og hvor jeg hver Dag for hendes Skyld led det
Martyrium at faa mit Haar sat op i en lille, yndefuld Grisehale
„a la high lifeu, som det hedder i Buenos Aires, forsikrede mig,
at Enkefru Gutierrez de Gonzalez var rig og meget anset, men
han kunde intet fortælle om hende, hverken om hun var gift,
forlovet, Enke, eller hvad hun var. Paa hendes Kort stod Mercedes
Gonzalez y Gutierrez, saa, hvis det virkelig var hendes Kort, saa
maatte hun være en Datter af Enkefruen samt ugift.
Men det var for Resten et underordnet Spørgsmaal.
Mercedes betyder „Naade", Naade i Flertallet; det var jo klart, at
hun vilde være mig naadig. — Og Duften af dette Brev betog
mig som en Sejrsrus og gav alle de foregaaende Smaabegivenheder
et helt andet Skær, flyttede Fortid og Fremtid sammen og lod
mig leve helt i Øjeblikket.
Og hvor var det dog betagende sødt, med dette lille Papir
i Haanden at lade alle disse friske Minder fra den nærmeste
Fortid og alle disse søde Forhaabninger for den nærmeste Fremtid
blande sig i Øjeblikkets Bæger, brusende og sydende, at drikke
dem i lange Drag, at føie, hvordan de fik Blodet til at bruse og
syde og banke i Tindingerne, voldsomt, men saligt, saligt! —
Mit Lys var brændt ned i Stagen; Tanden væltede,
flammede lidt i Vejret og slukkedes. Jeg sad lidt og stirrede ud i
den dunkle, varme Nat. Det maatte være sent. Jeg var noget
træt, men havde ingen Lyst til at gaa i Seng. Jeg vilde dog
kaste mig lidt paa Sengen; thi det har altid forekommet mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
