Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Chr. Feveile: Stakkels Sommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Stakkels Sommerfugl. 216
Gang til, pilede den alt, hvad den kunde, hen til ham. Den saa
ud som en Keglekugle, der rullede hen ad Gaden.
Han bøjede sig ned over Hunden. Pludselig begyndte den
at hyle og gav sig atter til at løbe i langstrakt Karriere ned ad
Gaden, idet den vedblev at udsende de skrækkeligste Hyl, der
skar mig i Hjertet. Jeg hævede mig op i Luften og fløj hen over
det flade Tag. Jeg hørte endnu dens Hylen langt borte, da
jeg svævede ned i Gaarden.
En lille, firkantet Gaard med emaljerede Teglstensfliser,
omgiven paa alle Sider af den låve Bygning. I Midten en lille
Brønd af hvidt Marmor med hvidmalet Jærnbue med Snirkler og
Forsiringer, hvor en hvid Spand af tykt Porcellæn og med blanke
Messingbaand hang lidt ned fra Brøndtressen i en galvaniseret
Jærnkæde. I et Hjørne under et bredstribet, blaat og hvidt
Solsejl, som var trukket halvt til Side, og halvt belyst af en
Gaslygte med stor hvid Glaskuppel, som bares i stiv Arm af en
kvindelig Broncefigur, utvivlsomt af germanisk Oprindelse, stod en
Gruppe af Kurvestole mellem store Kameliaplanter i grønne Bayer.
Nogle Aviser og kinesiske Vifter laa uordentligt henslængte dels
over Stolene dels paa Gulvet; et sammenrullet Brüsselertæppe
stod lænet op mod Muren.
Jeg havde sat mig paa Brøndkanten. Jeg fornam jen
behagelig Kølighed, takket være Husets Tjenestefolk, som havde
overøst Gaarden med Vand. Det gjorde godt og lod mig hurtigt
forvinde det uhyggelige Indtryk af den lille Himd, som hylende
galoperede sin Død i Møde.
Alle Døraabningerne ud til Gaarden var lukkede med
ege-malede Persiennedøre; Glasdørene maatte altsaa være aabne
indadtil for at holde frisk Luft i Stuerne. Gennem en af
Persiennedørene midt for skimtedes en svag Lysning, som drog mig paa
en saa uimodstaaelig Maade, at jeg fløj hen og hagede mig fast
ved Døren, idet jeg strakte mine Ben saa langt, jeg kunde, og
klamrede mig fast mellem to af Tremmerne, hvor jeg blev
hængende. Jeg maatte ind i Stuen, skønt det var forbundet med
den øjensynligste Livsfare. Ja, det var virkelig ingen Spas for
mig med mit delikate, mytologiske Legeme og mine næsten aandig
fine Vinger at presse mig ind imellem to af disse ubønhørlige
Tremmer. Jeg forsøgte gentagne Gange at lirke mig igennem
ved at folde Vingerne tæt sammen og lægge mig paa Siden; men
jeg flk Overbalance, tabte mit Fodfæste og dumpede ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
