Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
Svensk-norske Unionskonflikter. 228
Konsulatssager allerede nu henhører under det norske
Indredepartement. Frå Udlandet kan endelig ingen Hindring møde, da efter
Folkeretten enhver Ståt, der har eget Flag, er berettiget til at
ansætte egne Konsuler.
Konsulatssagen vil derfor muligen uden uovervindelige
Vanskeligheder gaa i Orden, — Grunden til Sveriges Modstand i denne
Sag, turde vistnok overhovedet nærmest søges i, at man i dette
Land — og ikke uden Føje — betragter Indførelsen af egne
Konsuler som „Fjærnelsen af det første Led i Unionskæden".
Adskilligt Vand vil vel sagtens løbe i Stranden, før Norges ny Konsuler
kan iføre sig deres straalende Uniformer, og Konsulatssagen kan
derfor endnu en god Stund vedblive at indtage Forgrundspladsen.
Men Konsulatssagen har i sig selv kun en underordnet, rent
periferisk Interresse. Den er ikke et Eksistensspørgsmaal for Unionen,
af hvis Afgørelse dennes Fremtidsskæbne afhænger. Den er
derfor kun Forpostfægtningen, der indleder det afgørende Hovedslag,
om hvis Udfald alles Tanke kredser: Kampen om Norges Andel
i Unionens Udenrigsstyre. Først dette Spørgsmaal er det centrale,
først det lægger Fingeren paa Unionens Kræftskade. Om dette
samler derfor Interessen sig. Operationen, som her forestaar, vil
blive den skæbnebestemmende, den vil kunne redde Unionens Liv
eller koste den Livet.
Udenrigsministerspørgsmaalet—Gesandtskabssagen vil hænge
sammen med dette Spørgsmaals Afgørelse —, er nemlig det,
som ret egentlig kan kaldes det svensk-norske Spørgsmaal par
excellence. Det er Hovedproblemet i Unionens Statsret, hvorledes
et fuldt ansvarligt, fælles Udenrigsstyre kan bygges paa Basis af
den stiftede, saare spinkle Forening. Det er Unionens gordiske
Knude, som Svenskere og Normænds forenede Anstrængelser oftere
forgæves har søgt at løse, men som dog Tvedragtens Sværd nødigt
skulde hugge over.
Som Forholdet nu er ordnet, kan Problemet ikke siges at
være heldigt løst. Norges Repræsentation over for Udlandet ved
den svenske Udenrigsminister er en aabenbar Ubillighed mod Norge;
ti dette Land stilles derved i alle Udenrigsanliggender faktisk
under Sveriges Værgemaal. Hvis Udenrigsministeren var unionel,
som Gesandterne og Konsulerne er det, kunde Sagen være i sin
Orden; men han er kun svensk Embedsmand, ansvarlig alene for
svensk Rigsret; Udenrigsministeriet er en ren svensk Institution,
og alle Sager udfærdiges der i det svenske eller i alle Fald aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
