Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svensk-norske Unionskonflikter.
233
Spørgsmaalet, hvorledes den norske Udenrigsminister heldigt skal
kunne samvirke med den svenske, uden at nogen unionel Mislyd
derved opstaar. Fra norsk radikal Side har man søgt at paavise,
at de herved opstaaende Vanskeligheder er overdrevne, ja i
Grunden slet ikke eksisterer; særlig har Dr. Sigurd Ibsen
med den fhv. Diplomats Sagkundskab taget sig for at udrede,
hvorledes det tvedelte diplomatiske Regeringsmaskineri med al
ønskværdig Præcision kan arbejde uden at kollidere1).
De to Udenrigsministre, udvikles det, handler hver for sig,
hvor Rigernes Jnteresser er uafhængige, men maa nødvendigt
operere i Fællesskab, hvor Rigernes Interesser er solidariske, maa
her instruere deres Gesandter paa samme Vis og afsende
enslydende Noter — lig to siamesiske Tvillinger, som onde Tunger
spydigt har sagt. Og den tilstrækkelige Borgen for, at de ikke
kommer til at føre forskellig Udenrigspolitik, afgiver den fælles Konge.
Der skal ikke her forsøges nogen Indblanding i den
standende Strid ved Udtalelsen af noget bestemt Skøn om de
antagelige Følger af en Ordning med tvende ligestillede Udenrigsministre.
Der skal blot gøres opmærksom paa Vanskeligheden af at afgøre,
naar en Sag angaar Norge alene, eller tillige Sverige; der vil.i
alt Fald kunne tænkes rig Anledning for de to Udenrigsministre,
hvis de i saa Henseende er af afvigende Meninger, til at arbejde
imod hinanden2). Det skal ogsaa blot i Forbigaaende bemærkes,
at, selv om den fælles Konge kan forhindre, at der tages
modstridende endelige Beslutninger — for Krigserklæringers
Vedkommende ligger Betryggelsen i Rigsaktens § 4 —, vil han dog
næppe altid kunne afværge, at forberedende diplomatiske Skridt —
der kan være skæbnesvangre nok — indledes uden indbyrdes
Konference. Og at svenske og norske Ministre kan have god Vilje
til at modarbejde hinanden, har Erfaringen jo tilstrækkeligt vist.
Det er imidlertid nok muligt, at Vanskelighederne i Praksis
vil vise sig mindre end formodet; saa længe imidlertid Erfaringen
ikke har gjort Tvivlen til Skamme, standser Tanken uvilkaarlig
betænkelig overfor dette ny og dristige Eksperiment. Saa meget
’) S. Ibsen: De to Udenrigsministres Samvirken.
Saaledes udtalte Stang paa Stortinget 1891, at de udelukkende norske
diplomatiske Sager vilde blive „rene Bagateller"; Utheim hævder
derimod (Vort Udenrigsstyre S. 34), at den „store Mængde af Norge
vedkommende Sager vilde blive udelukkende norske Sager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
