Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svensk-norske Unionskonflikter. 239
vilde være saa stor en Ulykke. To, hvem tvungent nært
Samliv har gjort til Fjender, faar ofte først ret Øjet op for
hinandens gode Sider, naar de er komne hinanden lidt paa Afstand;
de naturlige Fællesinteresser — hvor disse findes — vil da atter
drage dem nærmere sammen, selv om den gjorte Erfaring vil paa^
byde en vis gensidig Tilbageholdenhed. Det demokratiske,
fri-handelsvenlige Norge og det aristokratisk-konservative,
protektionistiske Sverige passer jo i og for sig kun daarligt til at gaa
i Spænd sammen, man fristes til at sige, omtrent saa daarligt
som en støt lille Norbak med en stor og statelig Racehingst. En
god Del af Misstemningen mellem de to Folk kan sikkert ogsaa
fores tilbage til denne Grundmodsætning i Nationalkarakteren.
Vel ser man det østerrig-ungarske Monarki holde sammen —
om end ikke uden Vanskelighed — trods langt dybere
Nationalforskelligheder; men Bindeleddet er her et fælles Dynastis
berømmelige Historie. Den svensk-norske Union derimod har ingen
lysende Minder, ingen fælles Historie, skrevet med Folkenes Blod
i Kamp for den fælles Arne. Kun med Danmark havde Norge
Minder sammen, Minder om Kamp mod den fælles Arvefjende,
men Arvefjenden, det var — Sverige.
Og dog skulde Udsigten til en Sprængning af Unionen —
der for Sverige let vilde betyde et Tab i ydre Sikkerhed og for
Norge en Styren ud i Blinde paa det ubekendtes store Ocean —
synes at maatte give begge Folk skellig Grund til Eftertanke samt
øget Impuls til Stræben efter at yde hinanden fuld Retfærdighed.
At allerede nu i Sverige en roligere og mere forsonlig Bedømmelse
af Norges Færd formaar at komme til Orde, derpaa afgiver De
Geer’s Udtalelser i hans nylig udkomne „Minnen" et vægtigt
Vidnesbyrd. De Geer, der selv i sin Tid — i Statholderstriden —
som Sveriges populære Justitie-Statsminister bestemt traadte op
mod de norske Krav, udtaler nu, at Stemningen er slaaet om i
Sverige, og medens man her i tidligere Tid sikkert vilde have
været til Sinds at opretholde Foreningen, om nødvendigt endog
med Magt, vilde nu „næppe nogen nægte Norge at opløse
Foreningen, om det saa ønskede". Man er nemlig kommen til den
Erkendelse, udvikler han, „at en Norge mod dets Vilje paatvungen
Forening ikke vilde være til nogen Nytte for Sverige. Visselig
vilde mangen Svensker ikke uden Harme kunne se Norge bryde
Tro og Love, men hvis man vil være retfærdig, tør man næppe
bedømme dette strengere, end man i Almindelighed bedømmer en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
