Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
(Ilte Febr.—9de Marts.)
Det kgl. Teater opførte da endelig Bygmester Solness. Og det
var godt det, — skønt Forestillingen kun blev saa som saa. Den fik
vel knap nok et tydeligt og sammenhængende Billed frem af Personernes
Hverdags-Væsen, deres dagligdags Udvortes og Lader. Slette
Teater-Erindringer havde vildledt nogle af de spillende, f. Eks. Kaja Foslis
Fremstillerinde. Den spinkle og blegnæbede Kaja, et Pjok af et Stykke
forlovet Pigebarn, har som bekendt forgabet sig i Bygmesterens
Kraft-karleagtighed. Naa, sligt hændes jo saa jævnlig, og de, hvem det
hændes, fører sig som ganske almindelige smaa Sypiger eller
Butiks-jomfruer. Men Fru Oda Nielsen, der spillede Rollen, slæbte sig afsted,
som om Fødderne var ved at svigte hende, og mimrede Ordene frem,
nøjagtigt som i Boulevard-Dramer en døende, brødefuld og angerfuld
Kvinde åser sig hen foran sin strenge Hævners Fødder. Andre af de
spillende igen kunde ikke føre det oprindelige Anlæg af Figuren igennem,
eller de kunde ikke faa deres Maske til at passe sammen med deres
Mimik og Diktion. Det sidste var Tilfældet med Hr. Emil Poulsen
som Bygmesteren. Hans u-spænstige Gang, hans langsomme Tale, det
bløde i hans Stemmes Klang stod i den uforligeligste og næsten snurrige
Strid med det bistert hensynsløse Ansigt, som han havde faaet lavet
sig, — efter Scene-Anvisningen i Bogen.
Apropos disse Forfatternes Maskerings-Ordrer! Hvis en Forfatter
ved Hjælp af Portræter eller paa anden Maade kan vise „Modellerne",
han har haft for Øje, saa bør Skuespillerne maaske lystre ham. Maaske,
nemlig hvis han tillige sætter Stykket i Scene og helt igennem tvinger
sin Opfattelse af Figurerne frem. Men ellers — og oven i Købet i et
fremmed Land — at bøje sig viljeløst under hans ganske vage
Bestemmelser (om hvad Teint, hvad Haar, hvad Højde Personerne skal have),
er meningsløst. Thi naturligvis kommer Figurerne ikke til at „ligne*
alligevel; Skuespillerne forhindres blot i at vælge den ydre Form, som
deres Opfattelse af Rollerne, deres Temperament, deres Nationalitet,
deres sceniske Udtryksmidler vilde gøre naturlig. Lad Forfatter-Paalægene
blive tagne som det, de er: en unødvendig Hjælp til at forstaa rigtigt
de digtede Skikkelsers Karakter; og lad saa for Resten hver af de
spillende maskere sig, som nu han eller hun mener, at den paagældende
Karakter kunde se ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
