Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl Madsen: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Foraarsudstillingerne. 278
har givet det illusorisk skuffende og fotografisk korrekte alt for
megen Ære, draget Blikket bort fra Kunstens dekorative Pligter
og skænket Læ for megen jammerlig Dilettantisme. Største Parten af
moderne Kunst har den store Fejl at være alt for stilløs. Den
notableste Kritik af den forekommer mig at være den, der stammer
fra en japansk Pen — eller rettere Pensel — og som Julius
Lange allerede har citeret i sin Afhandling om „Erindringens
Kunst*: „Det er Fejlen ved europæiske Malerier, at de gaar for
dybt ind paa Realiteterne og bevarer mange Enkeltheder, som
bedre kunde være udeladte. Slige Værker er kun som en
Mangfoldighed af Ord. Maleriet skulde stræbe efter at blive et Digt af
Form og Farve. Det kommer ikke an paa at kopiere Naturen
nøjagtig. En Tegning kan nøje ligne den fremstillede Genstand
og dog som Kunstværk være ligegyldig. Paa den anden Side
kan et Maleri fortjene en høj Rang, uden at det dog gengiver
Naturens Kendsgerninger.®
Alt dette er ganske sandt. Japanerne har Ret til at haane
os, deres Kunstnere har store Fortrin fremfor vore, uden at det
derfor være sagt, at de er de ypperste i Verden. Naar vi fra det
Ælte, hvori vi vader, løfter Blikket mod den høje Himmel, hvor
Kunstens gamle Guder bor, saa har vi i Sandhed Grund til at
blues. Michel Angelos Kristus deroppe synes at løfte sin vrede
Haand imod os.
Men lad os ikke tro. at et lille Trylleord som „Syntetisme*
eller „Symbolisme" hjælper os ud af Uføret og sætter os paa tør
Jord. Det er ikke nok at erkende den japanske Kritiks Berettigelse
og sige som saa: „Herregud, den Svaghed er nemt rettet! Det
hele beror paa en Fejl i Tillavningen. Værs’go’, her er Billeder,
der ikke gaar for dybt ind paa Realiteterne og ikke kopierer
Naturen nøjagtigt!" Kommer det visselig ikke an paa den størst
mulige Objektivitet i Fremstillingen, saa kommer dfct visselig
heller ikke an paa den størst mulige Vilkaarlighed. Det kommer
an paa Værdien af den Kunstnerviljes Hensigt, ved hvilken
Vilkaarligheden skal forklares, og som den skal tjene til at
understøtte. Formen maa bestemmes indenfra.
Det er sandt, at de store gamle Kunstnere har tilladt sig
betydelige Afvigelser fra Naturen. De har af dens store
Mangfoldighed udvalgt de Former, der syntes dem at tjene deres Vilje
bedst og idealiseret dem efter deres Hensigt. Men derfor har de
dog ikke betragtet Naturens Former som et i sig selv ligegyldigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
