Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Impressionist.
285
Har du nogen Sinde set en bedre Hest i menneskelig Skikkelse?
Og saa begynder han at blive forelsket! Du skal se, han bliver
den mest ridderlige Ægtemand, man kan tænke sig. Han vil
bære sin Hustru paa Hænderne, være baade hengiven, nobel
og stærk. Kan du ikke se, hvor han formelig pruster af Livslyst,
og at han ligesom vrinsker, naar han med sine store Næsebor
faar Færten af den elskede paa lang Afstand? Hvis jeg var
Kvinde, vilde jeg instinktivt tage ham, for man skal vanskeligt
finde nogen Mand, der er lettere at styre, og heller ikke et
dygtigere Menneske. Jeg kender ham jo ud og ind som Ven, og jeg
kender ogsaa adskillige virkelige Heste, saa jeg har let ved at
sammenligne. Vi burde for længe siden have haft en Lærebog i
sammenlignende Zoologi."
„Du er gal!" sagde jeg.
Der fo’r et ejendommeligt, tvetydigt Smil hen over Mareks
Ansigt, og Øjnene lyste halvt af Lystighed halvt af Haan.
„Ja naturligvis! Hvem er ikke det? Især hvis man tillader
sig at have saakaldte „Ideer"! Paa Middelmaadighedens saa vel
som paa de kloge Hoveders Tunge har jo selve Ordet „Ide" faaet
en Bismag af Galskab. At have Ideer betyder jo for
Spidsborgerne det samme som at være forrykt. Men jeg for min Del
foretrækker at være forrykt og „lege Menageri" fremfor at regnes
med blandt deres egne. Det er jo ikke andet end en stor Drift
Kvæg, tamme, godlidende Husdyr, der gennes i Stald for at
malkes, hvorefter de atter drives ud paa Marken for at fylde
Yveret til næste Malkning. Deri bestaar hele den saakaldte
Stats-husholdning. Og den er til deres eget Bedste."
Han var bleven oprørt og kneb de tynde Læber saa. fast
sammen, at de saa ud som en Streg med en haanlig Bøjning i
Mundvigene. Humoristen var totalt forsvunden, og hans skarpe
graa Øjne viste et Par Pupiller, der mindede om Peberkorn. Jeg
vilde sige noget formildende om, at jeg ikke havde ment det saa
slemt med, hvad jeg før sagde, men inden jeg kom saa vidt,
havde han gættet min Hensigt, fik sit muntre, drilagtige Smil
tilbage og udbrød:
„Nu skal du ikke give dig til at agere Skødehund og
slikke det Saar, du før bed. Du har for Resten ikke Skødehundens
Karakter, snarere Doggens. Og naar Dogger bider fra sig, er det for
Alvor. De faar Krampe i Kæberne derved, ved du nok, og du
faar ogsaa Krampe, naar du bliver vred, men i hele dit Jeg, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
