- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
304

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Abernes Sprog.

Et Referat.

Jana&r 1888.

I Sommeren 1891 gik der en Meddelelse gennem den
europæiske Presse om, at en Amerikaner havde „opdaget Abernes
Sprog" og endelig efter aarelange Studier havde lært det, saa at
han dels forstod, hvad de sagde, ♂els selv kunde sige noget paa
deres Sprog, som Aberne forstod. Midlet, han havde benyttet for
at efterspore Hemmelighederne i Abernes Tale, var en Fonograf;
Opdagelsen var, sagdes der, i høj Grad skikket til at kaste Lys
over mange dunkle Punkter med Hensyn til Menneskesprogene;
man vilde gennem hans Undersøgelser faa Klarhed over det saa
meget omstridte Spørgsmaal: Sprogets Oprindelse.

Meddelelsen kom fra Amerika; det var i og for sig noget,
der kunde vække lidt Mistillid til dens absolutte Troværdighed;
den fremkom endvidere om Sommeren, da Pressen har knap Tid
paa Stof, i „Agurketiden"; en Skeptiker kunde deraf tage Anledning
til at sætte dette nyopdagede Abesprog i Klasse med den forslidte
og dog i hvert Aars Augustmaaned uopslidelige Søslange. Men
nu viser det sig dog, at det var Alvor; Amerikanerens Navn er
R. L. Garner, og han har for nogle Maaneder siden jjdgivet en
Bog om sine Undersøgelser af Abernes Sprog; et stateligt Bind,
udkommet hos en af Londons største Forlæggere1).

Idet jeg skal til ai gøre Rede for dette Værk og de
videnskabelige Resultater, Forfatteren er kommen til, maa jeg straks
sige, at det almindelige Indtryk, man faar af Bogen, er Skuffelse
og til Dels Irritation. Man læser Side op og Side ned og
finder Masser af Anekdoter om forskellige Abers Opførsel ved
forskellige Lejligheder; man venter ved hvert nyt Kapitels
Begyndelse: nu kommer vi dog vel engang til Sagens Kerne; men

x) The Speech of Monkeys, by R. L. Garner. London, Heinemann 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free