Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vald. Vedel: Romaner. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Romaner.
— med Forf.s egen humoristisk følsomme Glæde ved det smaa — først
Svangerskabets og siden Barnets Udvikling gennem tusende smaa
Skridt; og Forholdet mellem Ægtefællerne bølger ugribeligt ud og
ind — uden Brud eller Forklaringer — som sligt sker i Livet;
snart synes de at tabe hinanden helt af Syne, skønt de gaar Side
om Side i de smaa Stuer, og snart bøjer de sig uvilkaarlig nærmere,
helt nær mod hinanden.
Stilfærdig som Fortællingen er dens Stil og Tone: farveløs
og lunt følsom hyller den alt i et sørgmodigt graat Formiddagsskær.
Alle Skrig tystner, og alle Farver dæmpes heri, men Nerverne bliver
følsomme som en Rekonvalescents; underlig halvt vegeterende gaar
Menneskene om og iagttager og tænker og handler kun lidet, men
forvandler alt i deres Liv til Følelse: ikke friske Sindsbevægelser
og ikke øjeblikkelige Stemninger, men fine Svingninger i den
almindelige Livsfølelse, der maler Dagene for den unge Kvinde —
ti det er hende, vi mest ledsager — snart i lysere, snart i mørkere
Farvetoner, snart i det øde graa, snart i rosenrødt og snart i
Resignationens lilla. •
Fange og følge disse svingende Følelsestilstande — det er
just, hvad Bogen vil. Og tyndt og varsomt stryger den Farverne
paa, og afmærker fint den skiltende Lykke- og Varmegrad i det
lille Hjem. Forf. har hertil tilegnet sig noget af J. P. Jacobsens
poetiske Evne til at udtrykke Følelser billedlig. Undertiden virker
vel — ligesom hos Mesteren — det søgte Billede noget uegentligt,
som naar der tales om „den Klædning, Fru Johanne har virket sig
for Livet af sin modige Forsagen", — man kan ogsaa træffe et
saa raat Billede som dette: „hun kvalte sin Længsels vanvittige
Drøm med sine blodige Hænder". Men er det ikke en smuk
Billedstil, hvor det berettes, hvordan den første Tanke meldte sig
hos Moderen om, at Barnet mulig kan dø? „Den kom ikke paa
en Gang. Først var den lidt borte, og hun havde en
Fornemmelse i sit Hoved, som om den kunde gaa forbi og bort. Og hun
skyndte sig at aflaase alle Døre, for at den ikke skulde slippe ind.
Men saa kom den nærmere. Det var, som om der faldt en hel
Væg, og et iskoldt Pust foer ind over Stuen ... Og saa stod den
i Stuen hos hende, stor og stille og selvfølgelig".
Det er et idealt Samliv, der skildres — mellem to noble og
moderne udviklede Mennesker, der tænker og føler saa fint og
højsindet og handler saa hensynsfuldt, som der kan tænkes og
føles og handles i det vanskelige Forhold, naar Kærligheden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>