Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Agerbruget i -de Forenede Stater.
I Mississippi Landet er de for en stor Del varme og fugtige fra
den meksikanske Bugt i Sydost eller kolde og tørre fra det indre
Nordvesten. Men de varme og fugtige Vinde fra den meksikanske
Bugt afsætter mest Væde i det sydlige, hvor de paa den ene Side
støder an mod Alleghaßy Bjærgene, der derfor i denne Del af
Landet er dækkede af nogle af de skønneste Skove, jeg har
set, paa den anden Side møde Osark Højderne i Missouri.
Skoven gaar saa langt ud igennem Arkansas, at den her til
sidst støder sammen med den tørre Steppe, idet den i
Indianer Territoriet danner de saakaldte „ cross woodsÄ, Skov af
smaa spredte Ege, der kaldes saaledes, fordi man kan krydse
gennem dem med Hest og Vogn. Ogsaa i det nordlige Texas
gaar Krat af en tornet vild Færsken og andre låve Træer
temmelig langt mod Vest. Derimod naar Prærien længst mod Øst
i Illinois og ind i Indiana, medens Skoven igen gaar længere
vest paa i Wisconsin og det midterste og nordlige Minnesota.
Grunden dertil er ikke, at der her oppe falder mere Regn. Men
Fordampningen er mindre. Den samme Regnmasse strækker bedre
til. Luften er stadig mere fugtig, hvortil vel ogsaa de store
Søers Nærhed bidrager. Af samme Grund gaar atter den grønne
Præri længer mod Vest i det nordlige. Settlerne kan bosætte
sig længere ude i det nordlige end i det sydlige Dakota, og
oppe i de britiske Besiddelser er det grønt langs de to
Saskat-schewan Floder helt over mod Klippebjærgene. Omvendt lider
man tit af Tørke nede i Texas, og selv paa Kvægsletterne dernede
er Græsset mindre saftigt end oppe mod Nord i Montana.
Man har ment, at Ilden skulde være den egentlige
Præri-danner, og jeg har en Gang selv været af den Anskuelse, efter
hvad jeg saa paa mine Farter gennem Prærien. Dens
Virksomhed er imidlertid kun hjælpende i det omstridte Territorium, hvor
Præri og Skov kæmper med hinanden. Den forvandler ikke
Skovland til Præri; men baade den og de trædræbende Insekter
hjælper til paa Grænsen. Ilden, der om Efteraaret løber frem
under Træerne — saaledes som man ofte endnu bruger det i
Sydens Naaleskove som ogsaa i Bjærgene ovre mod Pacifickysten —
dræber ikke de gamle Træer med tyk Bark; men den hindrer
Opvækst. Kun, hvor Øksen har været, opstaar de Skovbrande og
Insektskader, der i nogle Tilfælde midlertidig aldeles tilintetgør
store Skovstrækninger. Omvendt ser man, hvor Ilden standses,
Skovvækst komme frem. Saaledes bliver de nys nævnte „oak-ope-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
