Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349 Agerbruget i -de Forenede Stater.
sig en nogenlunde Forestilling fra Aarene, da Territorierne er
blevne Stater. I den første Tid af Unionen udgjorde det meste af
Landet her oppe Grevskabet Illinois under Staten Virginia. I 1816
og 18 blev Indiana og Illinois til Stater, i 1824 Missouri, men
først i 1837 Michigan, i 1845 Iowa, 1847 Wisconsin og 1857
Minnesota. I 1860 var St. Paul, der nu sammen med Minneapolis
har omtrent lige saa mange Indbyggere som København, og som
er meget rigere end den danske Hovedstad, endnu kun en stor
Landsby som saa mange andre Pladser i Vesten, der er
anlagte af de franske Indianerhandlere og Jægere. Det første Barn,
der antages at være født af indflyttede Kolonister i Minnesota, er
en Dame, endnu’i sin bedste Alder, født af svenske Forældre,
gift med den danske Bankier Snedorf Christensen i Rush City.
Endnu i 1862 foregaar i det sydlige Minnesota det store Myrderi,
foretaget af Sioux Indianerne, der særlig lod det gaa ud over de
norske Nybyggere, som de syntes at betragte som de farligste
Konkurrenter til Jorden. I 1850 efter Guldopdagelsen bliver
Kali-fornien en Ståt, og derefter kommer saa de andre Stater i det
fjærne Vesten og paa Vejen til det: Kansas i 1861 og Nebraska
1 1867; først i de sidste Aar de to Dakotaer og endnu senere
Washington og flere af de andre Territorier.
Prærien var let at dyrke op. En Mand kan paa den lige
saa hurtig bryde 20 Acres, som han kan brække 2 Acres i
Skoven. Hvis man vil, kan man allerede første Sommer høste lidt
Majs og Kartofler. Nu om Stunder er det i en Del af Landet
ofte Skik at saa Hør paa den nybrudte Grønsvær, ikke for
Fibrenes Skyld, der, selv om Hørren benyttes til andet end
Stoppemateriale, Foder eller Vejfyld, i alt Fald kun har liden Værdi, men
kun for Frøets Skyld, som, naar man er heldig, ofte kan betale
baade Jord og Arbejde. I det nordvestlige bryder man helst fra
Midten af Maj til Midten af Juli, fordi det frodige Grønsvær saa
raadner bedst; man pløjer 14—16 eller flere Tommer brede Furer,
saa grundt som muligt. En Mand kan, eftersom han pløjer med
2 Heste eller med et Par Muler eller 3 Heste, pløje 2—3 Acres
om Dagen, og naar man betaler for at faa Arbejdet gjort, koster
det i Reglen omkring 272 Dollar pr. Acre. Saa bliver Jorden pløjet
igen om Efteraaret, ofte paa tværs af den første Fure.
Bosættelsen og Opdyrkningen er saa meget lettere, som
der paa det meste af Prærien i Begyndelsen ikke en Gang
behøves Veje eller Broer. Selv, hvor der er Vand, er Jorden i Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
