Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Axel Steenbuch: Bag Dørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Bag Dørene.
Den gifte Q«r.)
Nu overdriver De! (tørrer sin Pande med Lommetørklædet). Nej, men
jeg skal sige Dem, det er ikke Vejr til at ha’ forretningstravlt i,
saa man skal rende med fuld Kraft m utter). Hørte De den? det
var min Vittighed.
’ Den ugifte.
Ja, De forstaar — at fortsætte, hvor en anden har begyndt.
Den gifte.
Bli’r De ubehagelig?
Den ugifte.
Det har De jo saa tit sagt, at jeg er.
Den gifte.
Ja, De er fæl til at snærte.
Den ugifte.
Hvorfor søger De saa mit Selskab?
Den gifte.
Aa! jo saamænd! De snærter dog altid, saa det smelder.
(med Latter) Den var da min egen, ved jeg! Kan De stikke den?
Den ugifte.
Jeg vil ikke sige daarlige Vittigheder i Aften.
Den gifte.
Det er ogsaa for hedt til det. (vifter sig med Lommetørklædet) Puh!
det er en ligefrem uanstændig Varme saa tidligt paa Foraaret. —
Hør, det var for Resten netop Foraaret, vi skulde snakke om.
Den ugifte.
Foraaret?
Den gifte.
Vi skulde vel ud og se paa Skoven og ta’ lidt Anemoner
hjem, hva’? — Min Kone har berammet det til i Morgen. En ganske
gelinde Tur — ud med Toget — helt ud — Sodavand ved
Stranden — smaat Skridt op til Fortunen — Smørrebrød som
sædvanlig — stilfærdigt ned igennem Ermelunden — Sodavand
ved Charlottenlund — ind med Toget igen — Droske — og saa lidt
Karbonade og Rabarbergrød hjemme hos os — som sædvanlig. Hva’?
Den ugifte.
Tak, jeg kommer vist ikke med.
Den gifte.
Hun har sgu sat sig det i Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
