Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Karl Madsen: Foraarsudstillingerne (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Fora&rsudstillingerne.
Hvad Michael Ancher egentlig har ment og villet i den
store Fremstilling af Nadveren, han af eget Initiativ har malt,
fortier Billedet. Det var jo netop at vente af Ancher, at han i et
saadant Motiv vilde give en djærv og aandfuld Karakteristik af de
fattige Fiskere og usselige Toldere, der var Kristi Disciple, men
Figurkarakteristiken er ikke fængslende. Ancher har ofte tidligere
vist, at han var Mand for at skabe betydelige Kompositioner, men
Kompositionen i dette Billede er ingenlunde interessant. Det har en
Løshed i Tegning og-Behandling, som om det kun var malt med
Uoplagthedens halve Kraft. Den Ro i Virkningen og Mildhed i
Farveholdningen, som Naboskabet med Ventorfs Amagere
fremhæver, er alt for uanselige Fortrin.
Det største, det dygtigste, det mest pompøse og det mindst
tiltalende af Udstillingens religiøse Billeder er dog August
Jerndorffs Altertavle til Nykøbing Kirke paa Mors. Der kan jo slet
ikke være Tvivl om, at et saadant straalende Billede i en lille
Købstadkirke maa gøre en mægtig Effekt Naar de Nykøbing
Borgere om Søndagen sidder i deres Kirkestole, vil deres Blikke
med Behag kunne glide hen over Billedets lyse og stærke Farver,
og under en Salme med mange Vers kan det være opmuntrende
for dem at betragte Fløjenes og Topstykkets syngende Engle, der
virkelig er meget Smukke, om de end rummer mindre end deres
italienske Forbilleder. Var Altertavlen bleven paa sin Plads, var
der sikkert gaaet Ry af den som af et udmærket Værk, og da vi
alle ved, at Jerndorff er en udmærket Kunstner, vilde vi gerne
have troet, hvad Fama fra Nykøbing fortalte.
Men Jerndorff har været ærlig eller ubesindig nok til at vise
os sin Altertavle paa en Udstilling, hvor Rummet ikke
understøtter dens Virkning og sammen med Prækenen og Salmesangen
sætter den i et forsonende og forskønnende Lys, en Udstilling,
hvor paa enhver Søgnedag profane Fødder kan træde den nær
og profane Øjne prøve den i alle Enkeltheder. For denne Prøve
holder den sig ikke. Pen gamle Kunsts ideale Verden mødes
her med den moderne Realismes haandfaste og nøgternt
paalidelige Genfremstilling af danske Fattigfolks Lurvethed. Ethvert
Eventyrdigt bygges ganske vist af uligeartede Elementer. I sin
Fremstilling af Røverens Komme til Paradishaven havde Joachim
Skovgaard til Englene anvendt Studier af gammel Kunst og til
Landskabet Studier af Naturen, og dog var Stemningen
fuldttonende, dog var den det eneste gribende Altertavlebillede, vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>