Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - A. Cantor: Fremtidsstaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremtidsstaten.
403
De ikke helt unge vil kunne erindre, da Hall i Folketinget tordnede
løs mod „Udentingsbeslutninger*. Troede man, at han og hans vilde
bøje sig for en af det forenede Venstres Udentingsbeslutninger. Sligt
var uværdigt. Og hans Presse jublede over Ordet, et godt og rammende
Ord, der slog ned i denne ufri Mænds Lyst til at ofre deres Selvstændighed
paa Partidisciplinens Alter. Der var Glæde over Ordet, som i sin Tid
over hans Noter. Men Tiden gik lige ubarmhjertigt over dem bægge.
Nu kendes kun Udentingsbeslutninger, og aldrig vilde nogen i dette
Øjeblik bebrejde en Rigsdagsmand, at han stemmer strengt efter den i
Partimødet tagne Beslutning. Tvært imod, nu falder Dadlen over den
Politiker, der bryder Disciplinen. Sammenhold og Disciplin, derpaa er
det, det kommer an.
Og nu den reelle Politik.
Alle Vegne griber Staten ind, hvor ingen før tænkte paa at
indskrænke Individualitetens Ret og Pligter. Se til Lærlingekontrakterne,
læg Mærke til Tilsynet med Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabriker.
Og samtidig er der under Overvejelse at omkalfatre hele Næringsvæsnet
i Retning hen imod de gamle Lav, selvfølgelig med mere moderne Tilsnit.
Hvem tror længere paa den ubundne Konkurrences Velsignelser, nu
tænkes der bare paa at komme væk fra den. Og Staten griber ind i
de tidligere rent private Sygekasseforhold, den stiller
Arbejderulykkesforsikringen paa Dagsordenen, og accepterer delvis rent ud det socialistiske
Princip ved at sige til Borgerne: Kan I ernære jer selv uden min Hjælp
til det 60de Aar, saa paatager jeg mig Resten. Kommunikationsforholdene
gaar efterhaanden — se til Jærnbanerne — over til Staten.
Alle Vegne: Centralisation, Socialpolitik, stærk Statsmagt.
Og det er ikke i vort eget lille Land alene. Tvært imod. Tyskland
har givet Tonen an, og saa længe Miquel spiller en dominerende Rolle,
kan man efter hans literære og politiske Fortid være vis paa, at det vil
vedblive at gaa frem paa den Vej, hvor Milepælene er: sociale Reformer,
en bestandig Udvidelse af Statsomraadet.
Og hvor forandret er ikke Erhvervslivet blevet i de sidste 20 Aar.
Den enkelte Svend spiller nu kun en Rolle som en Brøkdel af den
Organisation, af hvilken han er Medlem. Han hævder sin Vilje ikke
direkte, men gennem sin Fagforening. Den 4de Stand er bleven Stand
alene gennem sin Centralisering, sin Disciplin. Hvilken Indflydelse har
den ikke herigennem faaet, hvor har den ikke forstaaet at drage sig
Disciplinen til Nytte. Enhver husker, hvordan den Sag blev taget i
Begyndelsen. „Fri Mænd", „rettænkende Arbejdere®, lød det, aldrig
burde de give sig ind under „Førernes utaalelige Tyranni*. Men
Arbejderne, som mærkede ganske gode Følger af samme Tyranni,
mente, det var bedst at holde paa det. Og overfor de Richterske Fraser
om Socialismens Tyrranni staar som en Indvending selve Socialisternes
Organisation som et Billede paa Forskellen mellem det paatvungne
Tyranni, som kun er af det onde, og det, man frivilligt underkaster sig,
som kan være af det gode.
Hvad har saa Overklassen gjort, da Fraserne ikke hjalp. Den
har selv organiseret sig. Alle Vegne slutter Mestrene sig sammen, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
