Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Teatrene.
Manerer. — Mange Gange vanskeligere end hint komiske Optrin er dog
den gradvise Overgang til og Fremstillingen af den patetiske
Slutnings-Situation. I Skuespillet har den rollehavende Ordene at støtte sig til;
Pantomimiken derimod mangler dem, og har endog den hvide
Statue-Dragt imod sig: thi den afdæmper eller skjuler til Dels hans Gestus.
Alligevel maa Scenen kunne spilles, saa den gør Indtryk. Med
Bevægelser og Blik maa en dygtig Kunstner kunne skildre
Kommandantens tunge Ruelse, hans skrækindjagende Vrede, hans dybe
Sammensunkenhed og Grublen, hans Lytten efter Røster fra Himlen, kort sagt
alle de Stemninger, som Pantomime-Teksten foreskriver. Men paa det
kgl. Teater viskedes de alle ud og blev borte. (For Resten var
Scene-Arrangementet ikke heldigt, og Belysningen — <jer skal være fuld,
sydlandsk Morgensol — ikke skarp nok.)
Rollebesætningen voldte stor Fortræd. Hr. Hans Bech
brillerede ved sin musikalske Taktfasthed; men hans Sganarelle var dog
langt fra at være saadan en lattervækkende Moliéresk Tjener, som f. Eks.
Hr. Olaf Poulsen kunde have givet. Det var overhovedet et Fejlgreb at
lade Medlemmer af Ballet-Personalet spille Pantomimen. Man har vel,
og med Føje, ønsket at skaffe dem lidt nyt at arbejde paa; men naar
der nu endelig ikke findes blot en eneste virkelig Mimiker i det hele
Balletkorps for Tiden —?! For Resten gjorde den enkelte kvindelige
assisterende, der var tilkaldt fra Skuespillerpersonalet, blot ondt#værre.
Hun skulde — mimisk — foredrage en Sang, som tolker Vinens Pris,
men som højt over Vinen priser Elskoven, der fylder Hjertet som med
straalende Festglans. Denne Sang, „le Brindisi*, satte Londonerne i
Ekstase, da de saa den sunget med henrivende mimisk Energi. Paa
vor Scene blev den til pur, næsten komisk Uforstaaelighed!
Den sceniske Fremstilling tog da Livet af „Statuen*. Havde
Udførelsen v&ret god, vilde Pantomimen selvfølgelig have gjort Lykke her.
som den har gjort det andetsteds. Særlig naar en lidt ny Genre skal
frem, afhænger alt af, hvorledes den fremføres. Mod det gamle er man
overbærende, mod det ny er man streng. Det ny anerkendes først,
naar det aftvinger Anerkendelse. Og Pantomimens danske Advokater
paa Scenen lod deres Klient gaa for Lud og koldt Vand.
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
