Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Vftlravn.
Saa bøjer han sig pludselig og smøger det piggede
Hals-baand af Hundens Hals, og Hunden, som aander hæst og skælver
over hele Kroppen, sætter i Løb og jager bort over Heden i lange
Zigzaglinier. Jeg ser dens hvide Ryg i rastløs Fart stryge over
den mørke Lyng, dukke frem og forsvinde og dukke frem igen.
Og paa en Gang suser tæt foran mig seks graa Fuglelegemer
til Vejrs, suser fra Lyngen lynsnart og dødstille til Vejrs gennem
den graa Luft, og før jeg faar løftet Hovedet, før mit Øje faar
samlet deres Flugt, smæld» et Skud, og jeg standser med et Ryk
og ser ham, Maleren, Jægeren, sænke sin Bøsses Løb og staa stiv
som jeg og stirre frem over Lyngen.
I lange, pilsnare Sæt kommer Flirt jagende ned imod os.
Saa sagtner den pludselig sit Løb og stryger frem og tilbage
pløjende Lyngen med ludende Hoved og staar et Øjeblik og traver
saa langsomt hen til os.
— Traf De? spørger jeg.
— Ja, svarer han og tager en graa Fugl op, som Flirt med
et Kast med Hovedet har slængt i Sandet foran ham.
Jeg staar og ser paa Fuglen i hans Haand. Den er graa
som Skyerne over os, og dens Hoved hænger slapt ned mellem
hans Fingre. Næbbet er lukket, og det Øje, jeg ser, brustent.
— Hvad er det for en? spørger jeg.
— En Spove, svarer han og stikker Fuglen i Tasken, — en
Regnspove. Saa De den ikke falde?
— Nej.
Han smiler godmodigt uden at se paa mig.
— Den sank som Bly, siger han og lukker med et Knæk
Løbet, som han har ladet paany.
Saa gaar vi videre.
Jeg træder forsigtigt og dæmper min Aanden. Jeg kan
mærke, hvor hver Nerve munder i min Hud, og jeg længes i
kvælende Spænding efter det næste Skud; alle mine Tanker brænder
sammen i Længsel efter at høre et nyt Skud smælde, og jeg glædes
ved denne rappe Død, der driver Livet i susende Fart foran sig.
Vi gaar langsomt, og hvert Øjeblik søger hans Blik Flirts
hvide Ryg, og hver Gang Hunden stanser langt inde mellem
Lyngtuerne, staar vi stille, og jeg hører hans Haand med et let
Slag lukke sig om Bøssen.
Men bestandig Ugger Heden tom og ensom hen, og intet
pletter den vide Lufts gennemsigtige Graa, og Flirt jager længere
og længere bort og hører ikke hans Fløjten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
