Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Valravii.
— Den er ikke større, end at De kan spise den 9elv, siger
han og giver sig til at skære Brød ud til Hunden.
Der i Lænestolen ved Siden af Skrivebordet, sad ban.
... Ja denne Sne som smelder mod Ruderne og taler til
mig, taler bestandig til mig, er Graavejret over Heden, det
dulmende, milde, evindelige Graavejr, det uberørte, lidelsesløse,
regn-friske Graa, der bærer Havets Ro ind over den krogede Lyng og
fylder Sjælens Kløfter og jævner og dæmper, — — og jeg er
rolig under denne Ensomhedens Trøst, der sænker sig fra de
lydløst drivende Skyer–
... Der plejede han at sidde. Han sad bestandig der og
rejste sig ikke, før han gik. Og som han sad der stille, bandt
han til sig alt i denne Stue, aandede over det sit Væsens hvide
Dag, og mit Hjerte blev fattigt og bittert–
Jeg løfter Hovedet og ser mig om, og i et Nu er mine Øjne
gledet over alt herinde, og som et Dun, der aandes bort, er han
veget af mine Tanker–
Hedvig, nu fryser jeg under din Lykke, som jeg troede et
Barn af mit Hjerte og drog ind til mig saa stolt og saa tryg og
saa taknemmelig troende, — fryser som sad jeg i en Grotte, hvor
Vand, der har rislet og mumlet Aar igennem, pludselig standser
og stivner–
Jeg ser dig sidde bøjet frem over Bordet, med Albuerne
støttede mod dets Plade og Hænderne løftede foran dig, mens du
fletter og løser dem og fletter dem igen og hører paa ham og
taler. Det gule Lampelys skinner over din Pande, der er hvid
som et buet Liljeblad over dine Tanker. Og du ser paa ham
med to Øjne, i hvis Glans al Livets Jubel synger, og en Gang
imellem møder de mine og spørger som i pludselig Tvivl, om det
er dumt og ingenting, det du siger.
Han sidder i sin gule Kurvestol og ryger og ser over paa
Væggen, der hænger fuld af Billeder, store og smaa Lærreder uden
Ramme, satte op paa maa og faa imellem hinanden. Lyset fra
Lampen samler sig gyldent i vaade Farver, og Kurvestolen knirker
for hver flygtig Gang, han flytter sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
