Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valravn.
463
slettede Dag og Døgn ud for mig og dryssede Hverdagens Ørken
over med Blomster–
Og nu er jeg træt som aldrig før, og Ørkenen er nøgen
som ingen Sinde, og den Kulde, der har hærget min Sjæl det
Aar, er som Sol imod den Frost, der nu bider mit Hjerte–
Du har vendt dig fra mig, og du er borte, og evigt skal
mit Hjerte lide ensomt og længes og dets Slag dø som Ord, ingen
hører, og glide ud i Tomheden og slukkes, — fryse og brænde
ensomt, set af ingen, som en fjern Stjerne i det uendelige Rum.
... Og naar han kom her og sad der i den Stol —–
Den første Gang, han kom her–
Du havde siddet og syet og ingen Ting sagt den hele
Eftermiddag. Saa ringede det, og det var ham.
Hvor din Glæde gjorde mig glad. Saa lykkelig havde jeg
ikke set dig siden den Morgen paa Stranden, og jeg fangede
Glæden i dine Øjne og drog den ind i mit Hjerte.
Og vi talte om Stranden og om Heden, og han fortalte
og sad og saa frem for sig med et Par Øjne, der var klare og
stærke–
Og han kom igen hele Vinteren igennem —
Og jeg var ham taknemmelig–
For jeg saa dit Sind grønnes igen, og du lo og sang som
i de første Aar, du var min, og jeg talte hvert Smil og hvert
lykkeligt Ord og sankede taalmodigt min Lykke sammen, Skærv
for Skærv–til du sagde mig, hvor jeg bedrog mig.
... Nej — det er Vanvid. Der er ingen Virkelighed til.
Hvor har jeg det alt sammen fra, — har nogen fortalt mig det
Ord til andet, dryppet det ind i min Hjerne? — Det er en Fabel
det hele, — et Digt! — Alt det, Menneskene tror, de oplever, det
er blot Billeder inde i deres egen Sjæl–jeg har jo intet af
det i min Haand — jeg sidder jo her ene og ser og hører intet!
Nu sover alle Menneskene inde i min Sjæls Billedhus.
Og min Lykke, og alt det, jeg har lidt, det er Taage og
Aand, en eneste Indbildning, den eneste, min Sjæl har skabt. Og
du — og min Kærlighed — al denne milde Lykke, som var min
— — ak, min Sjæl har været fyldt af Rosenduft, og jeg har set
salige Syner.
Men derfor ejer jeg det alt sammen saa inderligt, — fordi
denne ene Fantasi er min Sjæl, ... og til evig Tid vil dette
være mig.
Tilskueren. 1883. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
