Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: G. Brandes’ Reaktionen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. Brandes: Reaktionen i Frankrig.
499
System er et Udvorteshedens System som Kierkegaards et
Inderlighedens*.
Fremdeles findes der følgende rammende Karakteristik af
Joseph de Maistre som religiøs Aand:
„Hans Kristendom er et ganske udvortes System. Han er
Kristen, som man er Beskyttelsesmand eller Frihandler, paa
Grundlag af en mere almen teoretisk Forvisning. Hans
Kristendom er en Kristendom uden Kærlighed til Næsten, ja en Kristen*
dom uden Kristus som Frelser og Forsoner . . . Det er en
Kristendom, der ikke stammer fra Jerusalem, men fra Rom ... Den
lidenskabeligste Modstander af det 18de Aarhundredes Aand og
Filosofi har den Overensstemmelse med det Aarhundrede, hvori
han fødtes, at han mangler historisk Sans. Han vil fornægte,
han vil overspringe det 18de Aarh., som dette vilde fornægte og
overspringe Middelalderen... Og han er inderst inde ganske saa
blottet for religiøst Følelsesliv som det Aarhundrede, han i
Aaben-baringstroens Navn bekæmper".
Naar man efter lange Tiders Forløb atter kommer til at
give sig af med denne Mand, glædes man over det fornyede
Bekendtskab. Han kan se helt modsat af ens eget Syn paa alle
Livsspørgsmaal, han imponerer en, man tvinges til at se op til
ham. Man kan falde paa Tanker som denne: Var jeg Magthaver
og raadede over saadan en Modstanders Skæbne, jeg vilde gøre den
god for ham, og var jeg Kultusminister, og han aspirerede til et
Professorat — paa Ære — jeg vilde give ham det.
Bonald, den næste Figur, vilde være selvskreven
Professor under ethvert Middelmaadighedens Regimente. Jeg kunde
fristes til at sige, at det, jeg beundrer mest i Brandes’ Bog, er,
at han har faaet et levende Menneske ud af denne Træmand,
hvem man i et Lag mellem „pocula et parietes" vilde kalde „en
Tørvetriller". En taalmodig, bred Logik og Trivialitetens Klarhed
gjorde ham populær. Han er saa let at forstaa, at det er
kedeligt at læse ham. Havde man levet paa hans Tid og var kommen
til at staa i hans Nærhed, saa at man kunde naa ham, kunde
man være bleven fristet til at prøve, om han kunde bøje et Led,
om han ikke helt var af Træ. „Han radbrækker alle Livets og
Historiens Kendsgerninger over en eneste Trekant: Aarsag, Middel
og Virkning. Dertil svarer paa det politiske Omraade Treheden:
Magt, Minister og Undersaat. Gud er Aarsag, Jesus Midler,
Verden Virkning. Men Jesus er atter Magt, Minister og Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
