Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Tibet.
521
med iroriisk Overlegenhed, at benytte enhver Chance og at vinde
de indfødtes Tillid og’ Venskab. Hos denne smidige og elegante
Franskmand findes altid fin Forstaaelse, hvor man hos vor Tids
berømteste rejsende ellers er vant til at møde Haan og Raahed
lige over for de barbariske Stammer, de bfesøger. Han er tillige
en udmærket Fortæller. Hans Bog er fængslende, isprængt med
livlige Samtaler, fuld af Aand og Varme, og langt mere et
knitrende Causeri end en tør Opramsning af topografiske
Enkeltheder, og med fornem Takt undgaar han at stille sig selv i
Forgrunden. Prins Henri har forsynet Bogen med en Række Fotografier,
der staar langt over, hvad man ellers ser i geografiske Rejsebøger.
Uheldigvis synes Bonvalot at have taget det lidt let med
Resultaterne. Geograferne vil sikkerlig sætte megen Pris paa de
Oplysninger, som hans Bog og hans Kort indeholder, men de vil
maaske ogsaa finde, at han kunde have meddelt mere, at han ikke
skulde have nøjedes med en passant at beskrive den Natur og
de Forhold, som han var den første til at se. Han vilde ikke
være bleven en lærd Pedant, om hans Bog havde indeholdt en
sammenhængende Redegørelse af Tibets geografiske Forhold.
Derimod var han ugunstig stillet i etnografisk Henseende. Han kunde
ikke Sproget, al Samtale foregik igennem dobbelte eller tredobbelte
Oversættelser, det største Afsnit af Rejsen faldt igennem en ubeboet
Ørken, det andet under Bevogtning, og under saadanne Forhold har
man ikke Lejlighed til at anstille dybtgaaende etnografiske
Undersøgelser.
Saadanne findes derimod i den anden Bog, vi har anført foran.
Amerikaneren Rockhill begyndte sin Rejse i Tibet efter
lange og omhyggelige Forberedelser. Fra sin Barndom havde han
drømt om at besøge Landet, han havde lært Kinesisk for at
indsamle ny Oplysninger om det, fra 1884 attacheredes han den
amerikanske Legation i Peking, udelukkende for at fortsætte sine
Studier, han lærte Tibetansk, omgikkes Lamaer, der opholder sig
i Hovedstaden, gennemgik den kinesiske Literatur, studerede den
vidtløftige tibetanske Bibel, og efter 4 Aars Forberedelse mente
han at være velrustet til sin Rejse. 1888 benyttede han derfor
en 8 Maaneders Ferie til en „Rekreationsrejse" i det forjættede
Land. Paa en kinesisk Hyrevogn tilbagelagde han 340 danske
Mile gennem Rigets nordlige Provinser og naaede Hsining, den
kinesiske Grænseby, hvorfra Vejene fører til Koko-nor og Lhasa.
Iført en stor mongolsk Kappe, Hovedet raget ganske skaldet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
