Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Juni—Juli
- Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Pariserminder.
men har de forstaaet ham, saa er det, som det sig hør og bør i
Syntetismens Tidsalder, sket gennem Lidelse. Det er smukke Ord,
Pariserne siger om „la Walkyrie" baade mellem Akterne og ved
Bortgangen, men de ser meget anstrængte ud, og de er yngre,
naar de gaar ind i Teatret, end naar de gaar hjem, mere end de
4 Timer yngre, som Forestillingen varer.
*
* *
Det er ikke mange Forfatternavne fra i Aar, der vil blive
indskrevne blandt Stjernerne, og det vil i alt Fald udelukkende
blive Farceforfattere. Valabregue er allerede en gammel, anset
Farcemager, her hjemme kender vi bl. a. „Forlang altid Boulinards
Senopa, som han har skrevet sammen med et Par andre lystige Fætre.
Et nyt Navn for os er Léon Gandillot. For et Par Aar
siden skrev han til Déjazet Teatret „Ferdinand U Noceur* (Ferdinand,
den Udhaler), der gjorde en formidabel Lykke og opnaaede et
urimeligt Antal Forestillinger. Jeg kender kun de to første Akter
af Stykket, der var optaget paa ny nu, men blev saa jammerligt
spillet, at det var uudholdeligt at se. Det er bygget over en meget
pudsig Ide, men den første Halvdel forekom mig ikke overvældende
vittig. Hurtigt efter sit første Held skrev han „Les femmes
c<A-lantesu (Disse Burrer af Fruentimmer) og „Le Pardon*
(Tilgivelsen), der forekommer mig vittigere i deres dristige Lystighed.
Med disse Stykker var Gandillots Lykke gjort, de første Kritikere
ofrede ham lange Artikler, og en af dem, jeg tror det var Francisque
Sarcey, sammenlignede ham med Shakespeare (!), saaledes at
Vægtskaalen sank en lille Smule til Gandillots Fordel. Nu i Aar
er Gandillots Lykke virkelig fcjort, ti han har faaet et Stykke
opført paa Palais royal, og det er en virkelig Lykke for en
Farce-forfatter at faa et lystigt Stykke spillet af de ypperlige Kunstnere
paa dette Paris’ morsomste Teater.
Den tredje er Georges Feydeau. I Fjor fik han paa
Palais royal spillet en fandenivoldsk Farce: „Monsieur chasse•
(Herren er paa Jagt), der, saa vidt jeg ved, var hans Debutarbejde;
nu spilles for 300. Gang et nyt Stykke af ham „Champignol malgré
lut* (Champignol mod sin Vilje) paa Nouveautés. Det er et
bedre tømret Stykke end det fra i Fjor, gennemsyret med ikke
saa lidt af Labiches Teaterkunst og med Feydeaus egen lystige
Slaaen til Skaglerne og hjertensgode Lattermildhed. Feydeau har
en Medarbejder til dette Stykke, derfor er det lidt svært at vide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0542.html
