Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Pariserminder.
Aar, saa faar han Tid og Ro til at indstudere dem, saa faar han
Lejlighed til atter og atter at uddybe og forbedre, til at
individualisere hver enkelt Person, han fremstiller; der skal ikke være
en Replik, han ikke efterhaanden faar alt det ud af, som han
kan finde deri og lægge deri, der skal ikke være en Følelse og
Tanke eller blot Tilløb til en Følelse eller Tanke, som han ikke
gør til sin egen.
Det er den ene Side af Sagen. Den anden er denne: Naar
de udmærkede, de verdensberømte Kunstnere spiller saa faa Roller,
saa bliver der Plads til at røre sig for de unge, for
Verdensberømthederne i Knop. Ved dette Teater sker alt — eller lad os ikke
være overtroiske, lad os sige det meste — „af kunstneriske
Hensyn"; der er det Skuespilleren, som vil løse en Opgave, og
som heldigvis næsten altid løser den udmærket, det er ikke
Familjeforsørgeren, der forøger sine Indtægter. Og en Ting til,
Skuespilleren ruger heller ikke over sine faa Roller, som Dragen
over sin Skat. Bliver en Kunstner træt eller syg — for det er
vel ikke alene kongelige danske Skuespillere, der kan blive syge —
saa forandres derfor ikke Forestillingen. Det kan vel hænde, men
jeg har rigtignok endnu aldrig set, at en Forestilling paa Français
er bleven forandret; nej, saa er der en anden Skuespiller, der
spiller hans Rolle, undertiden som en fin og nydelig Efterligning
af den oprindelige Indehaver af Rollen, undertiden paa en ganske
original Maade, med anden Maske, med andet Tonefald, ja med
helt anden Opfattelse af den fremstillede Persons Karakter.
Jeg saa saaledes Truffier, en af Gots tidligere Elever, spille
Giboyers Rolle i „Les éffrontésda Got var syg nu i Maj Maaned.
Uden at have set Got netop i denne Rolle kunde jeg fra endog
de mindste Bevægelser og til hele Rollens Opfattelse se en fuldendt
nydelig Studie efter Mesteren.
Paa den anden Side Le Bargy, om hvem jeg i Fjor, efter
at have set ham i en lille Rolle i,en „ptice de rideauanede, at
han vilde blive en „Elsker" af Rang, og om hvem jeg, efter at have
været saa heldig i Aar at se ham i en Del større Roller, ved, at
han allerede er en fortrinlig Kunstner — han spillede Hertugen af
Septmonts i „den fremmede", Coquelins gamle Glansrolle, saa
forskelligt fra den oprindelige Indehaver af Rollen, som en Aktor
og en Defensor, havde jeg nær sagt. Men er Billedet for stærkt —
hvad jeg dog ikke tror, naar det opfattes cum grano solis — saa
lad mig sige: saa forskelligt som f. Eks. Rudolf Bissen og Hammershøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
