Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Knud Bokkenheuser: Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling. 562
undtager jeg den sidste „En Aftenscene*, som jeg ligesom De finder
fortræffelig.
Hils de gode Venner og Bekjendte, jeg har i Kbhvn.
Deres
B. Dunker.
Christiania, d. 29. Aug. 1845.
Kjære Agerskov.
Jeg sender Dem herved en liden Bog *), jeg har skrevet i
Høieste-retsferierne om den norske Constitution. Den gjør megen Opsigt, og
Storthingsbønderne med de dem tjenende Præster og øvrige Haandtlangere,
der nu ere samlede i Christiania, erklære mig for en Fædrelandsforræder,
som de ville spytte i Ansigtet, have tiltalt for Misbrug af Trykkefriheden,
crimen læsæ nationis (det vil sige Storthings-Pøbelen) o. s. v. — Men de
fornuftige Folk ere nu saa mange, vel ikke i, men udenfor Storthinget,
at Stemningen nok i det hele er for mig. Regieringen, som i Grunden
har faaet den værste Bekomst, trøster sig over, at Storthinget ogsaa
farer ilde, og alle de Statsraadet der troe at kunne ansee Regieringens
Synder for sig uvedkommende, lovprise min Bog. Det er vel rimeligt,
at den ikke kan interessere Dem synderligt, men jeg kunde dog ikke
undlade at sende Dem et Exemplar.
Deres
B. Dunker.
Christiania, d. 17. Maj 1848.
Jeg har i den sidste Tid ret meget ofte tænkt paa Dem, kjære
Agerskov; thi jeg tænker bestandig paa Danmark, og naar jeg tænker
paa Danmark, saa tænker jeg ogsaa paa Dem, der for mig repræsenterer
Danmark. Jeg har forhen ikke egentlig været nogen Skandinav, eller
rettere, jeg har ikke selv vidst, at jeg var det. Men Oprøret i Holsteen
vakte den ubevidste Erkjendelse af, at Danmark er en Deel af det
Fædreland , hvortil jeg hører, og Slaget ved Schleswig2) gjorde mig til den
mest enthusiastiske Skandinav. Jeg hørte Efterretningen derom, medens
jeg plaiderede for Retten, og pnine Tanker fik derfor ikke strax Tid til
at ordne sig. Fra Retten gik jeg i Athenæum for at indhente nærmere
’) Bogen hed „Om den norske Constitution, Bemærkninger foranledigede ved
P. K. Gaarders „Fortolkning over Grundloven* og udkom i Christiania 1845.
— Peder Krabbe Gaarder var født i Alstahoug 23 April 1814, Student 1831,
cand. jur. 1837 og 38 med Haud., 1840 med Laud. Endte som
Stortings-niand og Statsrevisor, døde d. 5 Aug. 1883. Det Arbejde, der fremkaldte
Dunkers „liden Bog*, hed: „Fortolkning aver Grundloven og de øvrige
Love, soin danne Norges offenUige Ret*; som Svar paa Dunkers Bog udgav
Gaarder 1846: „Om den norske KonsUtution. Modbemærkning til B. Dunkers
Skrift om samme Genstand.*
*) Slaget ved Slesvig stod den 23. April. (D. er endnu ikke kommen bort fra
at staVe Slesvig paa Tydsk.) Slaget vakte overalt Nordmændene, f. Eks.
i Teatret rejste man sig ved Efterretningen og gik midt under Forestillingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
