Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Den gamle Pavillon.
fuldt værdig til at bevare Titelen som han, den gamle Pastor
„inspiritus" inde i Købstaden!
Anders7 Areal laa jo unægtelig noget splittet: to en halv
Tønde Land havde han lige bag ved Huset foruden Haven, der
var paa et Par Skæpper. Saa havde han fire Tønder nede mellem
Storskoven og Krattet. Og saa en halv Tønde Engjord spidset og
vinklet ind mellem de andre Lodsejeres nede ved Aaen.
Men denne Splittelse af Jorderne, som mange andre maaske
vilde klage over, fordi den forøgede Arbejdet, tog Anders let paa.
Ja, han var endda ikke ganske fri for i sit stille Sind at betragte
den som et Tegn paa Stordrift; og naar han og Marie kom kørende
med et Læs Rug omme fra Skovstykket, eller med et Læs Sylthø
nede fra Engen, saa knejsede han med Hovedet og skød Hatten
bag ad Nakken som selve Sognefogden, naar han kørte Hvede
hjem. Og Lotte prustede og svansede med Bagkroppen ligesom
Frøkenens egen Ridehest, naar den kom for Stadskarreten.
Selve Huset var kun lille. Det var Bindingsværk og
hvidkalket med brune Stolper og grønne Vinduer og Døre, og saa
Straatag. Der var kun én Opholdsstue i det, men saa var der
Forstue og Køkken. Ved den østre Gavl var der en Sidebygning
med aabent Vognskur og Stald til Koen og Hesten. Grisen stod
for sig selv i en Skyne, et lille bitte, bitte Hus, der var lavet af
Risbrænde og Halm mellem nedrammede Pæle og med et fladt
Tag, hvorpaa der laa nogle svære Kampesten, at ikke hele Stadsen
skulde blæse væk.
Men det blev holdt saa overmaade sirligt og pynteligt alt
sammen. Udenfor var det Anders, der gik og tættede og malede
og lugede Græs væk i Gaarden og vaskede Vognen og striglede
baade Koen og Hesten og kørte paa en Trillebør Gødningen fra
Stalden om i den lille, indhegnede Møddingplads bag Svinestien.
Og indenfor var det hans Kone, der skrubbede og skurede og
skyllede, saa Gulvet og de Fyrretræs-Møbler skinnede, som om de
lige var blevne færdige fra Snedkerens Haand. Og ude i Køkkenet
stod Fade og Tallerkener ordnede i „Tinrækken*, de store paa
den øverste Hylde og de smaa paa den nederste, og Gryder og
Kasseroller straalede, som om de aldrig blev brugte.
Det vil sige, saadan havde det været.
Men saa for fem Aar siden døde først Jægermesteren, og
præcis et halvt Aar efter gik ogsaa Anders’ Kone hen og døde, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
