Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
Den gamle Pavillon.
— Der er sgu Maanen! sagde han pludselig og pegede
uvilkaarlig op efter den med Riven — nu faar vi sgu da Oplysning!
sagde han.
Men Lars sagde ingenting; han marcherede videre med
Flasken under Armen og drejede nu om forbi de tre store Grana,
der stod paa Grænsen mellem Have og Park og kastede tre vældige,
kegledannede Skygger hen over Plænerne helt op imod
Hovedbygningen. Anders drejede bag efter med sin Rive og sine Glas.
Og der laa Pavillonen lige foran dem midt paa den aabne
Plads. Maanen var endnu ikke naaet saa højt op, at hele
Bygningen laa i dens Lys; kun enkelte Straaler, der borede sig frem
mellem Grenene og Bladene paa de høje Træer henne i Skoven,
spillede ind gennem Ruderne. Døren stod aaben, og man kunde
se Maanestraalerne vugge sig frem og tilbage hen over Møbler og
Vægge som lange, sølvglinsende Spindelvævstraade.
Pestinak-Lars satte Flasken fra sig paa det øverste Trappetrin.
— Vi bli’r her udenfor, sagde han.
— Javel saa! bekræftede Skov-Anders og stillede Glassene
ved Siden af Flasken. Men Riven stod han endnu med i den
anden Haand.
— Kom her med den! sagde Lars og tog den fra ham.
— Jeg kan nu ikke faa i mit Ho’de, sagde Anders i en
bekymret Tone — hvorfor Fa’en jeg har slæbt den Rive med,
Christensen.
Gartneren satte Riven fra sig op imod en Busk. Og saa
gik han tæt hen til Anders og sagde:
— Jeg vil bare ganske rolig underrette Dem om Skovfoged,
at jeg taaler ikke Deres Ondskabsfuldheder! De er jo svirende er De!
— Men Herre–— begyndte den gamle befippet.
— Og fordi De nu er Deres egen Mand, vedblev Gartneren
og tog den anden i Frakkeopslaget — og jeg kun er i en tjenende
Stilling, saa kan jeg dog paa mange Maader kanske baade sige
Sparto og Sparfire til Dem, forstaar De det?
— Jamen Herre–-
— Nej ti nu stille! nikkede Lars rolig — og lad mig stille
Dem et Spørgsmaal fuldt og sandt ud: Hva’ ha’de De kanske
været uden mig, Anders Skovfoged?
— Næi, det er sandt, men Herr egu’–-
— Hva’ ha’de De været uden mig? spør’ jeg!
— Næ vist ikke nej, men–-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
