Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591 Den gamle Pavillon.
— De har jo aldrig haft Børn, Anders Skovfoged?
— Nej, sagde den gamle sørgmodig — det faldt nu ikke
saadan til! Marie, hun jamrede saamænd nok for det, men naar
der ingen skal komme, saa kommer der ingen.
— Om De nu ha’de haft en Søn eller Datter! sagde Lars
og blinkede næsten ondskabsfuldt.
— Ja, saa sad vi ikke her og drak!
— Haa, haa! det er sgu ikke sikkert!
— Jo-o, det er sikkert nok, for saa ha’de hele Kommersen
faaet en anden Lyd, Gartner Christensen, det kan De være vis
om! Men naar man hverken har Kone eller Børn a’ stræve for,
saa er der ikke no’et, der holder igen, ser De, for–-
— De snakker! afbrød Pestinak-Lars — men hva* skal saa
en anden sige? De har dog været gift engang og har baade haft
Glæde og Fornøjelse af Deres Kone, mens hun levede; men hva’
har jeg?
— Næi, sandt nok! nikkede den gamle — men De har jo
dog osse paa en Maade Tiden for Dem, Christensen.
— Hæ ja! men har De no’en Mening om, hva’ det er for
en Tid? Tror De, at jeg no’en Sinde sætter Flasken ind i Skabet
og slaar Tolden i for evig?
— Næ-i, sagde Anders med en tvivlende Bevægelse af
Hovedet.
— Nej, det kan De magelig bande paa! vedblev Gartneren
ophidset — har man først begyndt at plante i det Bed, saa
holder man sgu ikke op, før man sæl graves ned i Jorden!–
I gaar alle sammen og tror, at jeg har mine kronede Dage her
paa Gaarden! nikkede han — hæ; og saa rinder der dog ikke en
Dag til Ende, uden at jeg ønsker mig godt og vel borte herfra!
— Jamen I kunde jo da osse nemt faa jer en anden Plads,
Christensen, saa dygtig I er! sagde Anders blidt.
— De kunde vove paa det! truede Lars — de kunde vove
paa at jage mig herfra!
— Jamen det er der jo heller ingen, der snakker om,
Gartner Christensen! Jage Dem herfra! Hvorfor Fa’en skulde de
jage Dem herfra?
— Jojo, jojo! jeg kender dem! jeg kender dem! baade
hendes Broder derovre paa Falster og Fætteren her! Ok, jo, jeg
kender dem! de vilde s’mænd ofre en Femdalerseddel den Dag, jeg
vendte hele Herligheden Ryggen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
