Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Den gamle Pavillon.
— Det var det, det hele gik ud paa, ja, for at hun kunde
beholde baade Gaarden og Pengene.
— Næ-i, jeg tror Dem sgu ikke, Christensen! sagde den
gamle pludselig afgjort.
— Hva* gør De ikke?
— Næi, gentog han — jeg tror Dem sgu ikke! For ingen
Mennesker ka’ da være saadan til Sinds, som De der beretter!
— Ok, ok! lo Lars — De snakker, Anders Jensen!
Fruentimmerne er s’mænd meget, meget værre, end som no’en kan
tænke sig!
— Ja er det sandt, sagde Anders og saa harmglødende
ud for sig — saa er osse Fruen den værste udspekelerte Taske,
jeg har kendt!
— Det er hun! bekræftede Gartneren — saa mild og naadig
hun ellers kan te sig.
— Men De har dog nok li’godt Krammen paa hende,
Christensen! De har dog Krammen paa hende! Se nu med
Pavillonen!
— Fa’en med den! mumlede Lars — det er den, der har
voldet hele min Ulykke!
— Aa I ha’de sgu nok hittet et andet Sted aa gaa hen!
mente Anders. — Men hvorfor vilde hun nu absolut ha’ den væk?
— Det er da forklarligt nok, synes jeg!
— Ja-a, det er det vel.
— Og saa er der osse det, vedblev Pestinak-Lars — at
naar som helst hun kommer ned her i Haven, saa sørger jeg altid
for at ha’ lidt a’ pusle med her omkring.
— Hi, hi! og det skær hende i Øjnene?
— Forstaar sig!
— Begriveligvis ja, hæ!
— Og saa lokker jeg immer den lille Annette med herned
for at se paa Roserne.
— Hæ, naa, ja! hun er jo da ossensaa jer egen Datter!
— Ja-a, sukkede Pestinak-Lars og tog paa at blive sentimental
igen — og mange Gange, naar hun staar her og snakker mildt
og godt til mig, Anders Skovfoged, er jeg ved at si’e til hende,
hvordan det hele forholder sig.
— Jamen det ska’ I sgu’nne gøre, Christensen! sagde den
gamle angst.
— Jamen I forstaar mig da?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
