Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Retsplejen og den offentlige Mening. 626
Forholdet det, at Stagtmagten siger til den anklagede: nu skal vi
kæmpe sammen som Modparter, men jeg tillader mig dog først,
skønt mine Kræfter i Forhold til dine er som Kæmpens til
Dværgens, at binde dig, højstærede Hr. Modpart, paa Hænder og Fødder!
Anklageprocessen fordrer som Konsekvens netop de strengeste
Regler for at hindre, at Varetægtsfængselet benyttes til at gøre
Statsmagtens og den anklagedes Kæmpen som Parter til en Parodi:
Varetægtsfængselet maa indskrænkes til at være et Middel til at
hindre Flugt, der maa sættes bestemte Grænser for dets Varighed,
og Behandlingen i Arresten maa være saaledes, som man behandler
en uskyldig. Her har De igen en Retsreform, der vejer mere
end største Delen af det øvrige! Men netop denne Reform mangler
i Proceskommissionens Udkast; derimod vil man i dette som første
Bestemmelse i Kapitlet om Fængsling finde gentaget hint
Grundlovens muntre Indfald: Ingen kan fængsles i Tilfælde, der
ikke eksisterer! Saa stor en Lykke har denne Vittighed gjort
hos vore Jurister!
Derfor, mine Herrer, lad Lyset falde skarpt over dette Punkt,
og lad saa hellere Nævningerne som politiske Retsmidler træde
lidt i Skygge! Jeg vil forberede Dem paa, at Nævningerne vil blive
en Skuffelse, hvis De i dem venter at finde et saadant Værn mod
politisk Forfølgelse, som de en Gang under andre politiske
Forhold har været. Det er nu for det første en Overtro, at
Nævningerne historisk set altid har været paa det politisk frisindede
Partis Side. Allerede Napoleon den store har udtalt — og han
forstod sig paa de Dele —, at en tyrannisk Regering lettere vilde
faa Bugt med Nævninger end med Fagdommere. Ja selv i
England har man haft Nævningedomstole, der bar det uhyggelige
Navn „de blodige Assiser.Ä Ogsaa det berygtede
Revolutions-Tribunal under; Rædselsherredømmet i Frankrig var en
Nævningedomstol. Eller for kun at gaa til vort Naboland Sverige: da man
der indførte Nævninger i Pressesager, var det for derved at faa
et Vaaben mod Pressen. Men dernæst er der ved Nævningerne
den Ejendommelighed (som egentlig ikke smager stærkt af
Retfærdighed), at deres politiske Betydning er en ren og skær
Beregning, der beror paa Forholdet mellem Tidens politiske Faktorer
og Nævningelistens Sammensætning. Faren er da den, at naar de
politiske Magtforhold forandrer sig, uden at Nævningelisten
samtidig underkastes en tilsvarende Forandring, vil Facit, Nævning-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
