Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - G. Brandes: Job-Studier. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog.
663
Deraf en Tankestrid, der ikke lader sig føre til Ende. Det
geniale ved Jobs Bog det er, at den udfolder denne Tankestrid i
en Stil af uforlignelig Storhed.
En rig og udmærket Mand rammes af Ulykker i Flokkevis
ved en Art systematisk Forfølgelse, som tillægges Jahves
forudfattede Beslutning. Han oprøres ikke mod sin personlige Skæbne,
men forbander Menneskets Lod, at det lever uden at ønske det
og, naar Ulykken har ramt det, maa forsmægte i Længsel efter
Døden, som ene forløser. Hans tre Venner, der repræsenterer den
herskende og hidtil uimodsagte Synsmaade, oprøres ved Jobs
formentlige Selvretfærdighed og søger Grunden til hans Ulykke i
Overtrædelser og Brøde, han bevidst eller ubevidst har begaaet.
Job svarer hver enkelt af dem, afviser deres Mistanke, fortsætter
sine Klager over Jordelivets Elendighed, sine Anraabelser af Guds
Barmlyertighed, hævder, at Guds Strenghed i lige Grad rammer
den uskyldige og den brødeftilde, beklager sig over, at Gud
saaledes rammer ham uden at lade ham ane hvorfor.
For disse dristige Udtryks Skyld stempler Vennerne ham
som ugudelig. Da aabenbarer Jahve sig i et Uvejr, dadler Job,
fordi han med saa utilstrækkelig Fatteevne ud fra sin
menneskelige Afmagt har opkastet sig til en Art Angiber af Allivets Herre,
bebrejder ogsaa Vennerne deres uforstandige Tale og overvælder
overhovedet med mægtig Overlegenhed Menneskets Hovmod og
Svaghed. Saa giver Gud den ydmygede Job alt det mistede
tvefold igen, i Stedet for 7 Sønner 14, i Stedet for 3000 Kameler
6000.. Og Job lever 140 Aar derefter og dør til sidst mæt af
Dage. — Med andre Ord: Naar Jahve lader sine tro Tjenere lide,
saa er det, fordi han prøver dem, og de modtager Oprejsning og
Erstatning her paa Jorden. De dør ganske vist, men Døden er
kun, naar den kommer for tidligt, et Onde.
Først mere end et halvt Aartusinde derefter, et
Aarhundrede før vor Tidsregning, da Israel er blevet pint i talrige
og frygtelige Martyrier, opgiver det denne ældgamle Synsmaade
for at klamre sig til Læren om Legemernes Opstandelse og det
tusindaarige Rige. Tusind Aars lykkeligt Liv i et Jerusalem, der
er blevet Verdens Hovedstad, er den højeste Belønning, Israel
kan forestille sig for sine Blodvidner. Egentlig Udødelighed har
det gamle Israel aldrig svunget sig op til Troen paa. Den vilde
efter dets Forestilling have udslettet den dybe, grænseløse Forskel
mellem Gud og Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
