Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Frisindet. *
673
tilkaldt Felding, som bestemte sig til at give Møde. Et Værelse
i en Kafé paa Boulevarden var Samlingsstedet.
Klokken otte mødte man. Formanden, Kandidat Svendsen,
en lille, undersætsig Person med Fuldskæg og hvasse, vandklare
Øjne, henvendte et Par Ord til hver af de kommende efter at
have givet dem et af sine vante, dragende Haandtryk. Oppe ved
Enden af Bordet, hvor der var Blæk og Papir, sad
Bestyrelsesmedlemmerne. Der var Student Wulff med den intelligente, krogede
Næse, som vibrerede i Næseborene, naar han talte. Han var
det hurtige Hoved, som aldrig mistede Koldblodigheden, og ansaas
for uovervindelig i Repliken. Under Modstandernes Bersærkergang
stod han urokkelig ret op og ned med Haanden indenfor
Frakkekraven. Med smilende Øjne sagde han netop de hvasse Ord
i den rolige Tone, som maatte ramme stærkest af alle. Ved
dette Smil og denne Ro fik han, naar Argumenterne slåp op,
Latteren paa sin Side. Modstanderne ansaa ham for den farligste;
hans vindende personlige Væsen gav ham imellem dem Tilnavnet
„ Ungdomsfordærveren," navnlig fordi han havde en særegen Gave
til at tage Russerne; en Lørdag Aften benyttede Wulff sig deraf
i en Skaaltale og mindede om, at dette Hædersnavn var brugt
om Sokrates; men han — Wulff — følte sig alt for ringe til at
tage en saa mægtig Arv op.
Foruden Bestyrelsen, som tilhørte ældre Aargange, var det
mest ganske unge Studenter — endog Russer, der nød den Tillid
at være tilsagte. De kom ind fra Gaden med Følelsen af
Øjeblikkets Alvor dybt fæstet i deres Ansigtstræk. De hilste
hverandre med Nik og Haandtryk, talte uvilkaarlig med dæmpet Røst og
søgte alle sammen hen til Formanden, paa hvis Blik bag Lorgnetten
og Bevægelsen i det store Overskæg man kunde maale Situationens
Vandstand. Han var i Dag den indholdsrige, forventningsfulde
Alvor med Skæbnens Vingesus over sit Hoved. Hver fik gennem
Blik og Haandtryk et Pust af denne Alvorsstemning. Det styrkede
de unge; og de skænkede atter ud til deres Fæller af den
kraftige Drik. Da i alt henved tyve frisindede var forsamlede
omkring det aflange, firkantede Bord, blev Dørene omhyggelig lukkede;
Opvarternes Nærværelse blev frabedt, og Mødet begyndte.
En korpulent Herre, i hvis blege Ansigt Idealitet og
Godmodighed forligtes som Brødre, rejste sig og ringede diskret med
en lille Bordklokke. Det var Juristen Bjergby, som bar alle
formelle Anliggender paa sine blødt afrundede Skuldre. Paa ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
