Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 „ Frisindet.*
smilende, men dog værdig Holdning. Overalt, hvor Bjergby var
med, blev Begejstringen holdt indenfor Grænserne af det passende.
Selv Modstanderne omtalte ham med en vis Grad af Agtelse.
Men han var for valen for de yngste, de ildspyende.
Felding saa sit Snit til at faa noget at spise oppe paa en
af Læsestuerne, hvor nogle Medlemmer af det teologiske Fag med
Sindet i fuldkommen Ligevægt benyttede sig af den gunstige
Lejlighed til at læse de mest efterspurgte Bøger, som man ellers
aldrig kunde faa fat i.
Men kort efter gik han atter ned. Den Stemningsstrøm,
som fødtes af de mange Sinds Spænding, omslyngede ham med sine
mægtige Fangarme. Ogsaa han følte nu noget af Feberen i Blodet,
naar Tjeneren kom løbende op ad Trappen med et Telegram.
Han trængte paa mellem de andre; og da det hyppigst var en
Sejr for Oppositionen, var Jubelen mellem de unge den stærkeste;
og Felding jublede med dem, hvem han kendte bedst og stod
nærmest i alt øvrigt Han hørte jo endog til de intime i Aften,
havde færdedes mellem dem, hvem Formanden gav Hædersnavnet
„Staben." Der var ikke Tale om Overbevisning. Han var deres,
bunden ved Mødet. Men dog — da der kom et Telegram, som
meldte Sejr for Højre i en tvivlsom Kres, da han saa den
taknemmelige Glæde, det opblussende Haab hos de gamle, som hos
en Kvinde, der uventet modtager et Kærtegn fra den, hvem hun
bærer i sit Hjerte, men som hun frygtede havde glemt hende —
saa rørtes beslægtede Strenge i hans Indre. De Mænd, som de
kæmpede for, som de haabede paa og havde sat deres fulde Lid
til — det var jo netop de samme Navne, som han havde hørt
nævne med Hæder og Ære i sin første Ungdom, i sine Forældres
Hjem. Da skammede han sig over, at han nu jublede over deres
Fald uden at have Grund derfor — anden Grund end den, at en
Bølge, som kom ham nær, havde grebet ham, løftet ham og nu
bar ham bort i sin Favn. Men drøne Tanke var mere som et
Sting, hvis Virkning straks slukkedes af Tummelen for Øje og
Øre- —
Det blev ud paa Natten. Man ventede endnu kun paa et
Par Landkrese og et enkelt Valg i Hovedstaden. Men dette var
rigtignok ogsaa det vigtigste. Selv om de konservative Sofaer
allerede var tyngede af Nederlaget, saa havde de dog endnu
Haabet om denne sidste store Kres, der vilde afgøre, hvor Majoriteten
i Hovedstaden skulde blive. Og de radikale Grupper, der allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
