Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682
„ Frisindet.*
brød mail op. Man yentede saa sikkert dette Afislag, at Wulff
havde et stort Lokale i Baghaanden. Det var Hotel Føniks’ SaL
Derhen strømmede nu hele Partiet og en Del Løsgængere, dragne
med af deres begejstrede Kammerater. Formanden med Wulff og
Bjergby gik i Spidsen. De ringe trængtes om at komme op paa
Siden af dem. Den lille Fyr med de glødende Øjne havde Held
med sig; Formahden tog ham endog under Armen.
„Hvor blev Overraskelse* af?" spurgte han, da de var
komne hen til Teatret
„Den kommer!* svarede Kandidat Svendsen lakonisk.
I Føniks var alt beredt tfl Modtagelsen. Wulff havde nemlig
sørget for Ilbud. Efter et Kvarters Løben om som Myrer, hikkede
ude fra den lyemlige Tuer var til sidst alle bænkede, og Bestillingerne
gjorte hos de nysgerrige, men dog klædelig overlegne Opvartere.
Medens der klirredes med Glas og blussedes med Tændstikker,
foreslog Formanden Bjergby til Magister bibendi. Denne takkede,
opfordrede til Ro og Orden og bad de tilstedeværende synge dfen
Sang, som nu uddeltes af Wulff i Portioner. Hænderne straktes
frem, og fra alle Kanter blev der raabt til de lykkelige, som havde
erobret et Bundt. Da mange beskednere Medlemmer endnu manglede
Eksemplarer, lod Wulff de tiloversblevne flagre ud over Bordet
Sangen var digtet til Lejligheden af et bekendt Mærke; saa for*
beredt var man paa at vinde Sejr.
Felding var kommen op i Nærheden af Eliten. Han sad
lige overfor Frimann, der havde faaet den lffle glødende med de
flade, røde Læber ved sin Side.
Da Sangen var sungen, begyndte Talerne. Først en vel
forberedt, akademisk Tale af en ældre Teolog for „Sagen.* Felding
havde lagt Mærke til ham forinden og undret sig over hans
alvorsfulde Tavshed. Nu, da Manden havde talt, var han forandret;
intet trykkede haen mere. En hakkende Taler der kæmpede sig
frem som en Hjulbaad i høj Sø, af en Eks-Rus for Formanden;
og endelig en Jomfrutale af en ung, bleg Fyr, der heldig besejrede
alle Vanskeligheder undtagen den, at kunne høres af de
fjærnere-siddende — for Foreningens tre berømte Talere: Svendsen Wulff
og Bjergby. Den endte med Ønsket, om at de maatte „leve højt
og tale længe og tale højt og leve længe," hvortil Wulff,
elskværdigt smilende, med Hentydning til Talerens egen svage Bøst
svarede over Bordet: „I lige Maade!*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
