Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - —ss—: Agrarbevægelse og Agrarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Agrarbevægelse og Agrarer.
med Husmændene, med hvilke de i det hele har fælles Interesser,
danner de det store Flertal af Landbefolkningen. Hvis de var
vaagne og uafhængige, vilde de alene ved et Folketingsvalg kunne
umuliggøre al Agrartolds Gennemførelse. Men det er de ikke.
Slaar Gaardmænd og Godsejere sig sammen om Tolden, tager de
let saa mange Landarbejdere med sig, at de faar Flertal i
Land-kresene. — Godsejerne vil over en Bank være stemte for Told.
De vil dele sig i dem, der er varme for Korntolden, og dem, der
ingen Modstand vil gøre mod den. Sagen staar saaledes i
Virkeligheden paa vore Gaardmænd; det er dem, Beskyttelsen skal
vinde; det er dem, nedenstaaende Betragtninger tager Sigte paa.
Hr. Herteis første Forslag er Told paa Kvæg, Faar, Kød
og Flæsk. Han gør om denne Told den rigtige Bemærkning, at
den „vil ikke berige nogen*. Da nu al Tolds Opgave er at
„berige nogen*, gør Hr. Hertel ved sine egne Ord denne Told
meningsløs. At „sikre Hjemmemarkedet* lyder meget godt; men
naar Hjemmemarkedet ikke giver 1 Øre mere for Varen, end
Fremmedmarkedet har gjort, bliver Sikringen af liden reel Værdi.
— Smørtolden anvendes der mange Sider paa i Pjecen. Til sidst
slaar Hr. Hertel imidlertid selv sin Smørtold og alle sine
Argumenter ihjel ved at forlange for de københavnske Grosserere en
Kreditoplagsret paa fremmed Smør. En Smørtold vil jo medføre,
at der ikke som nu kan indføres en Mængde svensk Smør til
Danmark for herfra at udskibes til England sammen med det
danske Smør; Massen af Smør, der sælges fra København, vil altsaa
blive mindre. Hr. Hertel frygter for, at dette vil svække
Københavns Smørnotering, og han anser denne for et saa stort Gode,
at han ikke vil ofre den — selv ikke for en Smørtold. Ved
Hjælp af Kreditoplaget for Grossererne haaber han imidlertid at
kunne forene bægge Dele. Virkningen af Smørtold og
Margarinetold vil da blive den, at Forbruget af dansk Smør stiger her
hjemme; der kommer ikke saa meget af Smørret over til England —
der bliver et Hul derovre; men for at faa fyldt dette Hul behøver de
danske Grosserere dog ikke at ægge til yderligere Smørproduktion
i Danmark; de kan tage det svenske Smør og fylde Hullet med.
Vi vil altsaa fordyre os selv Livet her hjemme, og give svensk
Smør Lejlighed til at tage et Stykke engelsk Marked fra os.
Der er ingen Fare for, at vore Gaardmænd skal blive begejstrede
for den Told. — Tolden paa Havesager er nærmest for Gartnere,
og Tolden paa Ost vil interessere for faa. Vi har nu en Told af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
