Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Dante-Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dante-Literatur.
709
om den store Poet. Paa Forhaand kunde det vides, at han havde
gode Betingelser for at gøre dette Arbejde med Udbytte; han har i
længere Tid syslet flittig med gammel italiensk Digtning og Historie,
og under sit Ophold i Italien fik han Lejlighed til at gøre sig
bekendt med literære Kilder, som ikke ligger paa alfar Vej. I
det hele og store har han sikkert ogsaa megen Ære af sit Skrift
om Dante.
Det er ikke Skildringen af Dantes Levned, de ydre Forhold
og Hændelser i hans Liv, der fremfor alt har ligget Vedel paa
Hjerte. Han mangler Historikerens Attraa efter at sondre mellem
og faa slaaet fast, hvad man nøjagtig ved om Dantes Livsførelse,
hvad der med nogenlunde Sandsynlighed kan formodes, og hvad
der bør forkastes som løs og upaalidelig Tradition. Han vælger
sig ikke den Opgave, omhyggeligt at sigte det biografiske Stof, og
indlader sig sjælden paa Tvistepunkterne men nøjes med at antyde
dem. Paa de fleste Steder er han dog varsom nok i, hvad han
anfører; men stundum kan han tage Traditioner for gode Varer,
der i hvert Fajd er højst mistænkelige, saaledes i Beretningen om
Dantes Deltagelse i det offentlige Liv i Florens og om
Landsforvisningen, — hvor man derimod kunde ønske at se nævnet den
ikke uinteressante Kendsgerning, at Dante i Foraaret 13Q1 blev
valgt til at forestaa et Vejarbejde ved Florens.
Vedels Interesse knytter sig hovedsagelig til Dantes Værker
og det Sjæleliv, de aabenbarer. Han undersøger de forskellige
Kulturbevægelser, der støder sammen i Dante og har faaet varigt
Udtryk i hans Skrifter. Han gør Rede for disses Særegenheder og
digteriske Værd og søger at drage Linierne i det aandelige Ansigt,
der skuer frem bag Versenes Slør.
Hans Skildring af Samtidens aandelige Strømme er noget
af det bedste i Bogen. Man har sagt, at det var gavnligere at
gaa ud fra Dante end at søge ind til ham udefra, men da Dante,
som Vedel bemærker, just er en af dem, i hvem mange Veje
mødes, maa man for at vinde en klar Forstaaelse af hans Digtning
først have oplyst, hvad Magter det var, som drog ind til ham ad
Tidens Veje. — Det er et stort Stof, Forf. her har maattet
gennemgaa, men hans sammenfattende Blik og Evne til at gribe det
væsentlige i en Slægts Psykologi har hjulpet ham til at faa
Herredømme over det. Ogsaa afset fra det Lys, Bogens første Kapitler
kaster over Dantes Digt, læses de med Fornøjelse og Udbytte;
idet Forf. har vidst at fremdrage en Mængde Enkeltheder, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
