Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Frederik Vett: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stores-Sagen.
729
Foretagender, som formentlig kan skaffe Selskabernes Forbrugere en
yderligere Indtægt. Saaledes har de forskellige nordengelske Stores
sluttet sig sammen og dannet deres egen uhyre store Engros-Forretning.
Men man er ikke bleven staaende derved. Selskaberne ejer betydelige
Fabriker i England, ved hvis Etablering de har brudt med de saa stærkt
udskregne kooperative Principer, idet de optræder som Ejere af Fabrikerne
og ligesom andre Fabrikejere lønner deres Arbejdere, der ikke har Andel
i Fabrikerne. Selskabet ejer ogsaa sine egne Skibe, kort sagt, disse
Selskaber benytter deres opsparede Kapitaler til at bringe enhver
Virksomhed, som de kan udnytte til deres Fordel, over paa deres egne Hænder.
Saa længe man betragter disse Selskaber nøgternt som Handelsforetagender,
er der selvfølgelig intet at sige hertil, men disse ihærdige Bestræbelser
kan selvfølgelig aldrig kaldes særlig „ideelle", dersom Idealet ikke skal
være at bringe al Virksomhed over paa kooperative Selskabers Haand
uden Tanke for den enkelte selvstændige Konsument eller Producent.
Som jeg nævnte i mit Foredrag ved „Stores-Mødet* den 14de Juli
iaar, andrager den Gennemsnits-Avance, med hvilken nordengelske Stores
forhandler deres Varer, o: 17 pCt. Netto, og tænker man sig disse Varer købte
gennem „ Wholesale-Society *, Andelsforretningens Engros-Forretning, som
beregner sig en Avance af gennemsnitlig c. 5 pCt., fordyres altsaa Varen med
ikke mindre end 22 pCt. foruden de ved Fordelingen nødvendige
Omkostninger. Spørgsmaalet bliver da, om det virkelig ligger i Konsumentens
Interesse, at modtage sine Varer med en unødvendig Fordyrelse af 22 pCt.
for derigennem, som Hr. a+b + c udtrykker sig; „at lægge Penge op ved
Hjælp af sine Udgifter". Det kan selvfølgelig ikke benægtes, at en
Køber, dersom han ikke har andet Valg, bør foretrække at købe en
Vare, som er fordyret med 22 pCt., naar disse 22 pCt. senere gaar i
hans egen Lomme i Stedet for i Detailhandlerens, men det bliver et
Spørgsmaal, om det ikke vilde være til langt større Fordel for samme
Køber, om han slåp for at betale de 22 pCt. og derved kunde forøge
sin Konsum i Forhold. Forf. har i anden Sammenhæng udtrykt denne
Tanke i følgende Ord: „Oprigtig talt, hvem vil føie sin borgerlige
Samvittighed besværet ved at give hele det københavnske Kreaturhandler- og
Slagterlav en god Dag, hvis en anden Ordning satte Familier, som
f. Eks. nu kun har Raad til at spise Kød to Gange om Ugen, i Stand
til at gøre det en Dag mere for de samme Penge?*1
Nu siger imidlertid Hr. a+b-f-c et andet Sted i sin Artikel: „Ogsaa
er det givet, at Kooperationen forøger Købeevnen hos en Mængde
Familier — jler er mangt et Pianoforte i Nordengland, som er indkøbt
for opsparet Stores-Udbytte*, hvoraf det synes at fremgaa, at den
nordengelske Store efter Hr. a + b + c’s Mening forøger sine Medlemmers
Købeevne. Ganske vist kan en saadan „Store" i Tidens Løb opspare
en Kapital for sine Medlemmer, og Arbejderen kan, naar han paa denne
Maade er bleven „Kapitalist44, anvende sine Penge til et Fortepiano eller
til andre mere nødvendige Brugsartikler; men til at begynde med rækker
hans Penge ikke længere i Andels-Storen end i den private Handel —
hans Købeevne er og bliver den samme. — Atter et andet Sted siger
saa Hr. a + b + c i sin Omtale af danske Forhold og en eventuel dansk Lov:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
