- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
764

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Helga Casse: En Æressag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

764

En Æressag.

Verner.

Undskyld, men den „Gaaen til Bunds" smager mig stærkt
af en Frase. Tror De, man gaar omkring og ved paa en Prik,
hvordan man vil blive i det eller del Forhold? Kun det, maa
har gennemlevet* kan man tale med om.

Frk. Emmy.

Aa, saa meget ved man vel nok, at naar man ingen
Kærlighed føler, kan man ingen give, og hvor kan saa et Menneske
som De, der i alle andre Forhold vilde skamme Dom ved at lyve,
i det allervigtigste skrue Løgnen op til at blive i en Æressag? —
Havde De aabent sagt: jeg gifter mig med dig ene og alene af
Medlidenhed — saa ved De godt, hun atørig i Evighed havde koldt
Dem fast.

Verner.

Maaske ikke. Men bliv ikke vred, hvad jeg sagde ter om
det oplevede —

Frk. Emmy.

Saa kan det da i Grunden være Dem temmelig ligegyldigt,
hvad en udenforstaaende som jeg kan sige?

vlrxer.

Det var Sympati mer end fuldkommen Forstaaelse, jeg
trængte til og — ventede. En htød Haand paa Saaret, mere
beder jeg ikke om. Hvor mildt De kan tage paa et Menneske,
saa jeg ofte overfor Louise. Det sidste Aar. herovre var jeg
formelig skinsyg ved alt det Venskab, De viste hende; hvad det
var bygget paa, forstod jeg ikke rigtigt; da vi blev forlovede,
tog De hende dog temmelig køligt, endskønt De jo kendte hende
ganske godt.

Frk. Emmy.

* Aa, den Gang! Tror De, hun trængte til mere end Deres
jublende Forgudelse? Det var først senere, der kunde være
Plads for min Smule Venskab.

Verner.

Og det skulde jeg gerne have undt hende, det forsikrer jeg
Dem, hvis De ikke nøjagtigt havde tagiet fra mig, hvad De gav hende.
Og saa de mærkelige Nuancer i Deres Væsen overfor mig, — en
Tilknappethed, som jeg aldrig før havde kendt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free