Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
Af Ernst II’s Livserindringer.
Spørgsmaal, havde syntes godt om den og tilbadt Forfatteren
baade Asyl og Beskæftigelse hos sig.
Ogsaa paa mere aktiv Maade gavnede Hertug Ernst sit
Parti. Han stiftede 1853 en hemmelig politisk-literær Organisation
med det Formaal at arbejde for en tysk Enhedsstat og for
maade-holdent liberale Anskuelser i det hele. Denne Forening vidste at
knytte adskillige Mænd af literær og politisk Betydning til sig og
blev i de trange Tider et højst fornødent Samlingspunkt for den
Retning, man senere kaldte den nationalliberale. Man sørgede
gennem den for en vis Fællesoptræden af Meningsfællerne i de
forskellige Stater, forsynede de venligsindede eller indifferente Blade
med Korrespondancer og Oplysninger, etc. — Da den store
«Nationalforening" i 1859 stiftedes, var Hertugen med til de
forberedende Forhandlinger, Foreningen fik Domicil hos ham
i Gotha, efter at det var blevet nægtet den i Frankfurt, og han
deltog ogsaa siden med megen Iver i det ledende Udvalgs
Arbejder. Blandt Foreningens Ledere indtog især Bennigsen
og Schulze Delitzsch fremragende Pladser, og navnlig den
sidste var den Gang saa ilde set ved Fyrstehofferne, at det, at
Hertugen overhovedet stod i nogen Forbindelse med en Forening,
for hvilken han var en af Lederne, var nok til at vække den
største Forargelse. Det, at samarbejde med en Forening, hvis
Formaal var offentlig og ved agitatoriske Midler at arbejde hen
til Tysklands Enhed, og som faktisk var Samlingspunktet for
Tysklands borgerlige Liberalisme, var jo ogsaa i og for sig
kompromitterende nok.
Men det var ikke nok med, at Hertugen var
Nationalforeningens Beskytter og Raadgiver. Han virkede endog i visse
Maader fremaddrivende paa den. De øvrige Ledare svævede i den
Tro, at Foreningens Bestræbelser, trods officielle Tilkendegivelser i
modsat Retning, inderst inde var den preussiske Regering
velbehagelige, og derfor var de tilbøjelige til at anlægge Virksomheden
mere paa Grundlag af denne formodede preussiske Støtte end paa
en dybtgribende Agitation mellem Befolkningen. Nu vidste
Hertugen imidlertid fra bedste Kilde, at denne Formodning var ganske
fejlagtig. Kong Wilhelm I var vel personlig ingenlunde fremmed
for den tyske Enhedstanke, men han hadede af Hjertet alle
Bestræbelser for at omdanne Statsforholdene neden fra og saa
bestandig med Uvilje paa Foreningen. Nu ansaa Hertugen det
vel for klogt, ikke helt at tilintetgøre Haabet om preussisk Støtte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
