Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798
Af Ernst II’s Livserindringer.
ikke i mindste Maade fornærmet over at blive saa stærkt modsagt,
men vilde dog heller ikke erkende sig for slaaet. Ved Udstigningen
i Fontainebleau var han i ypperligt Humør og sagde paa Tysk
til Hertug Ernst: „I Frankrig støder man meget oftere end
andensteds paa det Ord „umuligt," men jeg finder ikke, at man har
modbevist mig."
Helst af alt dvælede han dog ved sine Drømme og Planer
om Nationernes Fremtid og om den Omformning af Europas Kort,
der fra den første til den sidste Dag af hans Regering stod for
ham som Maalet. Om sin Onkel sagde han, at han havde
begaaet den Fejl alt for meget at gribe ind i andre Landes Forhold
og vilkaarligt bestemme deres Skæbne. Han derimod vilde gøre
sig det til Opgave, at bryde Vej for den naturlige Udvikling, saa
at der kunde opstaa en virkelig Ligevægtstilstand i Europa, der,
helt anderledes end den kunstigt sammenlavede af 1815, kunde
betrygge Freden og Nationernes Lykke. Allerede under disse
første Samtaler i 1854 udtalte han sig varmt og udførligt om
Tysklands Enhed under Preussens og Italiens under Sardiniens
Førerskab, om de tre nordiske Rigers Forening og om Kongeriget
Polens Genoprettelse. Hertug Ernst var den første fremmede
Fyrste eller Diplomat, for hvem Napoleon røbede disse Planer,
og man kan ikke undre sig over, at han blev overrasket og til
Dels forfærdet over dem. Det stod ham klart, at denne Mand,
der havde en saa uhyre Magt til sin Raadighed, ikke vilde hvile,
før Europas Kort ganske var omkalfatret, og Ugeledes, at der bag
det alt sammen laa Planer om betydelige Landudvidelser for Frankrig.
Dette sidste lagde Napoleon heller ikke Skjul paa overfor sin
Gæst. Han vilde „holdes skadesløs," enten ved Rhinen eller
Alperne: i hvilken af disse to Retninger det blev, kom det ham
derimod ikke saa meget an paa. Hertugen roser ham i det hele
for den store Oprigtighed og Sanddruhed, han under disse
Samtaler lagde for Dagen. Som bekendt var det ikke just de
Egenskaber, der ellers udmærkede hans Politik.
Naar Kejseren i disse fortrolige Timer sad i sin Lænestol
og ved sin Cigaret fortabte sig i Drømme om Europas Fremtid,
lignede han, siger Hertug Ernst, langt mere en tysk Lærd end
en Behersker af Frankrig. Han kunde, hvor Samtalen bød
Tilknytningspunkter derfor, recitere hele Digte af Schiller og sprang
ofte pludselig fra Fransk over til Tysk. Forbausende var den
Objektivitet, hvormed han kunde tale om sin egen Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
