Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
Af Ernst II’s Livserindringer.
mere indirekte Betydning. Kejseren og især Kejserinden kunde
ikke finde rosende Ord nok for den engelske Kongefamilie, men
Hertugen, som her følte sig paa Forhaand desavueret af sin strenge
Hr. Broder, drejede altid af, naar Talen faldt paa den Ting.
„Mangen en Gang," siger Hertug Ernst, „stod den klare Sved mig
paa Panden, naar blot min Broders Navn blev nævnet." Det
varede dog, som bekendt, ikke længe, før der, til gensidig Glæde,
opstod en personlig Forbindelse mellem de to Hoffer, noget hvori
Hertugens Rejse sikkert ikke har været ganske uden Andel.
Dette første Besøg fulgtes af mange senere, og Kejseren
glemte, selv da de Tider kom, hvor en Hertug af Goburg kun
kunde gøre en ringe Figur blandt de høje fyrstelige Personligheder,
der flokkedes om hans Hof, ikke, hvilken Erkendtlighed han skyldte
den, som havde brudt Isen. Han viste Hertugen forskellige større
og mindre Tjenester, bl. a. den stærkt paaskønnede, at skaffe
hans Opera „Santa Chiara" opført paa den store Opera. Hertug
Ernst var nemlig mindst lige saa ivrig Komponist som Politiker.
Blandt Skildringerne fra disse senere Besøg er der især
Grund til at fremhæve den -om Orsinis Bombeattentat i Januar
1858. Hertugen havde Lejlighed til at iagttage denne Begivenhed
i den nærmeste Nærhed, og hvad han saa, viser paa en egen
gribende Maade, hvor mørke de Skygger var, der selv paa dette
Tidspunkt, saa nær ved den napoleonske Stjernes Kulmination,
blandede sig med Kejserhoffets Glans. Om Formiddagen havde
Hertugen været paa Jagt med Kejseren, og om Aftenen var han
indbudt til sammen med ham og Kejserinden at overvære
Opførelsen af „Wilhelm Tell" paa den store Opera. Selve Scenen
i rue Pelletier, de gentagne frygtelige Eksplosioner, de saaredes
Jamren og den hele ubeskrivelige Forvirring skildres livfuldt og
anskueligt. Hertug Ernst, der i Vestibulen ventede paa
Kejser-parrets Komme, saa dem komme styrtende ind fra den
sønder-slagne Vogn, saa rædselsgrebne, at de næppe kunde holde sig
oprejst. Kejserinden, som med et sauvez moi! greb Hertugen om
Armen, var endda den, der bedst havde bevaret Fatningen, men
Kejseren vaklede som en bedøvet og fulgte endelig efter
Kejserinden, der ved Hertugens Arm ilede op til den kejserlige Loge.
Her fulgte nu en Række af de uhyggeligste Optrin. Først
i Mellemakten, og efter at Publikum var blevet fuldt underrettet
om, hvad der var sket, traadte Kejserparret ind i Logen og
gik helt ned til Logeranden som for at modtage den ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
