Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802
Af Ernst II’s Livserindringer.
Fædreland ikke haft. Saa godt som hvert Ord. han siger om
Danmark og om dets Konflikt med Tyskland, vidner om hans
forudfattede Meninger og ulægelige nationale Fanatisme. Det er
øjensynlig aldrig faldet ham ind, virkelig at lære danske Forhold
at kende, eller at se paa den danske Styrelse i Hertugdømmerne
anderledes end gennem de slesvigholstenske Emigranters Briller.
Det var ham i mer end en Henseende en Tilfredsstillelse at kunne
deltage i Krigen mod Danmark 1849. Han var blandt dan, der til
det sidste gjorde, hvad de kunde, for at holde Tyskland fast ved
Slesvigholstens Sag, men som bekendt glippede hans Bestræbelser
herfor saavel som for Enhedsideernes Virkeliggørelse fuldstændig
under den alt besejrende Reaktion i Halvtredsernes Begyndelse.
I de Aar, der nu fulgte, var Hertugen de landflygtige
Slesvigholsteneres bedste Støtte og den, der ved enhver Lejlighed
talte det slagne Partis Sag. Hertugen af Augustenborg med
Familie tog -fra 1854 fast Bopæl i Gotha, og Francke og
Samwer flk betroede Stillinger i det lille Hertugdømmes
Administration. Overfor Napoleon III, Prins Albert og Dronning Viktoria,
Friedrich Wilhelm IV og senere Wilhelm I lod han ingen Lejlighed
gaa forbi til at forsvare Partiets Anskuelser og til at fremstille
den danske Styrelse i Hertugdømmerne i det sorteste Lys. At
han hermed virkelig har gjort Danmark en Del af den tilsigtede
Fortræd, er utvivlsomt. Om den Indflydelse, han i denne
Henseende havde paa Napoleon^ er der allerede ovenfor talt. Her
skal kun tilføjes, at han netop i det afgørende (øjeblik, ikke længe
før Londonerkonferencen, aflagde Kejseren et Besøg, hvor han
fandt Lejlighed til at bøde paa hans «forbausende Uvidenhed*
om Enkelthederne i den Sag, hvorom det drejede sig. Hertugen
havde al Grund til at være tilfreds med sit Besøg, ibi efter hans
eget Sigende stemte Frankrigs Optræden paa Konferencen nøje
med de Tilsagn, Kejseren forinden havde givet ham. — I England
var Opgaven jo af en noget forskellig Natur. Her var saavel
Dronningen som Prins Albert paa Forhaand vundne for den
slesvigholstenske Opfattelse, men den offentlige Mening var nu
engang Danmark gunstig, og de forskellige Regeringer gik i samme
Retning. Naturligvis var Prins Alberts Død til en vis Grad
svækkende for Hertugens Indflydelse ved det engelske Hof, om
end Dronningen altid erklærede det som det ledende Motiv for
hendes personlige Stræben at komme sin afdøde Ægtefælles
formodede Ønsker saa nær som muligt. Hertug Ernst lægger intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
